Transfervinduet er lukket, men Brøndby er alligevel særdeles tæt på en klar forstærkning.

B.T. kan afsløre, at Andreas Maxsø bliver ny forsvarsdirigent på Vestegnen.

Ifølge B.T.s oplysninger er alle detaljer faldet på plads med den transferfrie spiller, og der mangler blot et lægetjek og en underskrift, før den tidligere FC Nordsjælland-profil kan trække den gule trøje over hovedet.

Andreas Maxsø blev kort før lukningen af transfervinduet fri fra sin kontrakt i KFC Uerdingen fra den tredjebedste tyske række, og derfor kan han skifte til Brøndby nu.

Foto: FABRICE COFFRINI
Vis mere

Inden den 25-årige Maxsø kom til Tyskland, var han i FC Zürich, med hvem han kom i Europa Leagues 1/16-finaler.

Her var sidste stop Napoli.

Inden da var Andreas Maxsø i Osmanlispor, som købte ham fri af Brøndbys nuværende fodbolddirektør Carsten V. Jensen, da han også var i FC Nordsjælland.

Nu bliver de to genforenet i Brøndby.