Hold nu op for et drama!

FC København besejrede FC Midtjylland i et vanvittigt drama onsdag aften, der efterlader mesterskabskampen pivåben. Og den ene af FC Midtjyllands målscorere Alexander Scholz var langtfra tilfreds efter opgøret i et interview med Canal 9.

»Jeg synes, at alle deres mål kommer efter dårligt forsvarsspil. De skaber noget ud af ingenting, der burde vi være langt bedre,« mener forsvarsgeneralen, der var mere end bare almindelig hård ved sig selv og resten af sine holdkammerater.

»Det er nogle håbløse mål, de får. Vi var foran 2-1 i Parken, og der skal vi simpelthen være klogere.« Du kan se interviewet øverst i artiklen.

Kampen mellem FC København og FC Midtjylland endte med en sejr til FCK.
Kampen mellem FC København og FC Midtjylland endte med en sejr til FCK. Liselotte Sabroe

Straffespark, raseri, et rødt kort og kontroversielle VAR-kendelser var en del af opskriften på dynamitopgøret, der bliver husket som et drama af dimensioner.

Især fordi det kan få en afgørende rolle i det danske mesterskab med en runde tilbage, selvom FC Midtjylland placerede sig som den største favorit i kampen om guldet.

Nu har midtjyderne kun hentet fire point i de seneste fem kampe.

»Vi har det da ikke i vores hænder lige nu, så det kan man da godt sige,« svarede Scholz ærligt på spørgsmålet om, hvorvidt han tænker, at FC Midtjylland er ved at smide mesterskabet væk.

FC København vandt opgøret 4-2.