Flertallet i Superligaen har talt. Fra sæsonen 2020/2021 bliver videodommersystemet VAR indført i dansk fodbolds bedste række.
Ledelsen i Hobro IK er dog langtfra tilfreds med beslutningen, der i yderste konsekvens kan få ansættelsesmæssige konsekvenser i den lille himmerlandske klub.
»Lad mig understrege, at vi er interesserede i at give dommerne så megen hjælp til jobbet som muligt. Men vi er langtfra sikre på, at VAR er det rigtige,« siger klubbens sportschef, Jens Hammer Sørensen, til B.T. og tilføjer:
»Måske ville det være bedre, at dommerne fik mere og bedre efteruddannelse, eller at der ansættes flere fuldtidsprofessionelle dommere.«
På årsbasis vil indførelsen af VAR ifølge Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, koste mellem 8 og 10 mio. kroner.
»Jeg forstår ikke, at hver superligaklub skal betale samme beløb. Det ville være ret og rimeligt, at man i stedet hæftede solidarisk. Altså, at de bedstplacerede, der får størst andel i tv-pengene, yder mere end os, der på grund af dårligere placeringer ikke indkasserer så meget,« siger Jens Hammer Sørensen.
Han ser en risiko i, at udgifterne i forbindelse med VAR-indførelsen set i et økonomisk perspektiv vil øge forskellen mellem Superligaens rigeste og mindst bemidlede klubber.
»Det kan ingen være interesseret i. Kan vi ikke lave et tilstrækkeligt slagkraftigt hold, gider ingen se en kamp mellem os og FC København,« siger Jens Hammer Sørensen.
Han så med på tv-skærmen, da det danske U21-landshold ved EM besejrede Serbien 2-0.
»Her fik VAR afgørende betydning for slutresultatet. Jeg synes, det er hurtigt, at superligaklubberne skal bestemme sig for indførelse af systemet. I min verden er VAR endnu ikke et færdigudviklet produkt. Der er plads til forbedringer, og når det forholder sig sådan, kunne man godt vente med at indføre det,« siger Jens Hammer Sørensen.
Selvom VAR først vil blive benyttet i dansk fodbold om 12 måneder, vil klubberne af tekniske og uddannelsesmæssige årsager allerede nu gå i gang med at betale til det.
»Jeg vil helst ikke kommentere på, hvad vi skal betale til VAR pr. år. Men jeg har hørt, at udgiften kan blive op mod en halv mio. kroner. Populært sagt kan man kun bruge sine penge én gang, så alt i alt kommer det til at gå ud over noget andet,« siger Jens Hammer Sørensen.
Hobro IK's bestyrelsesformand, Lars Kühnel, bakker synspunktet op.
»Det kan ikke udelukkes, at det kommer til at koste job. Cirka to tredjedele af omkostningerne i en superligaklub er lønninger, så det er vanskeligt at skære andre steder,« siger han.
Et andet problem med VAR kan være, at kendelserne baseres på de billeder, som tv-selskaberne leverer. Mens der i forbindelse med storklubber som FC Københavns og Brøndbys kampe kan være 12-14 kameraer i aktion, vil der under Hobro IK's kampe typisk være under det halve.
»Det er ikke noget, vi har drøftet, men jeg ser det helt sikkert som en af de ting, man skal italesætte,« siger Jens Hammer Sørensen.
Den tidligere topdommer Kenn Hansen kan ikke forestille sig, at tv-selskabernes dækning af superligakampene bliver til Hobro IK's ulempe.
»Det kan jo være, at episoder simpelthen ikke bliver opdaget. Grundlæggende synes jeg, at VAR er et skridt i den rigtige retning. Men der er da nogle afviklingsmæssige ting, der skal forbedres. VAR kan eksempelvis ændre på kampenes afvikling, fordi dommerne bliver mere tilbageholdende med at træffe beslutninger,« siger Kenn Hansen.
En anden af dansk fodbolds tidligere topdommere, Claus Bo Larsen, lægger ikke skjul på, at han ser frem til VAR-systemets indførelse.
»Jeg synes, det er den helt rigtige løsning,« siger fynboen, der 1. juli tiltræder et job i DBU's dommersektion. Her skal jeg blandt andet stå for kommunikationen med de professionelle dommere, men det bliver Michael Johansen (tidligere topdommer, red.), der får det overordnede ansvar med at styre VAR-implementeringen, og allerede næste uge skal han på kursus om emnet i Uefa,« siger Claus Bo Larsen.
