Faste er en udbredt sundhedstrend, hvor folk i perioder dropper mad for enten at tabe sig eller blive sundere.

Der er dog en anden mulig effekt af den populære trend, som måske kan komme kræftpatienter til gavn.

»Det er et superspændende område,« siger forsker Anja Olsen om feltet, som for alvor har fået medvind i den videnskabelige verden.

Senest har en gruppe forskere på Memorial Sloan Kettering Cancer Center i New York via et museforsøg vist, at faste kan omprogrammere såkaldte dræberceller til bedre at bekæmpe en tumor.

»Jeg ved, at fastes effekt på kræft er noget, der er stor interesse for, og der er forskning på vej,« siger Anja Olsen, der er professor på Aarhus Universitet og forskningsgruppeleder ved Kræftens Bekæmpelse.

Hun faster selv, når det passer ind i hendes liv.

Anja Olsen siger, at trods de spændende muligheder der er ved forsøget fra New York, kan man ikke overføre resultaterne til mennesker.

Dertil skal også lægges, at der er stor forskel på kræftpatienter, ligesom det gælder alle os andre.

»Der vil være kræftpatienter der ikke er så påvirkede af deres sygdom, og hvor fysikken derfor er næsten som, hvis de ikke havde kræft. Hvis de har lyst til at prøve at faste, vil jeg ikke være så bekymret. Men vi mangler stadig viden, før vi kan sige, om det gavner dem,« siger Anja Olsen og fortsætter:

»Men der er også kræftpatienter, som taber sig til en usund lav vægt, har kvalme eller synkebesvær, og der vil jeg være bekymret for, om faste kan skade patienten.«

I det hele taget er man ikke der, hvor Anja Olsen vil anbefale faste til mennesker med kræft, men det kan sagtens komme i fremtiden.

En af forskerne i det nye studie forklarer, hvad fasten kan.

»Tumorer er meget sultne,« siger immonolog-PhD Jospeh Sun, som har stået i spidsen for undersøgelsen.

»De optager essentielle næringsstoffer, så de skaber et fjendtligt miljø ofte rigt på lipider, der er skadelige for de fleste immunceller. Hvad vi viser her er, at faste omprogrammerer de naturlige dræberceller til bedre at overleve dette undertrykkende miljø.«

Andre steder i forskningens verden er der også gode takter, hvad angår forskning i kræftbehandling.

Blandt andet får nyt lægemiddel til behandling af lungekræft forskere til at klappe i hænderne. Det kan du læse mere om her.

Sociale medier flyder over med profiler om privatøkonomi og sparetrick - men hvor meget kan du reelt spare? Det ser vi nærmere på i podcasten Spar Kassen, hvor vi blandt andet får en udregning, der viser, hvordan du kan spare 23.000 kroner om året.

Lyt på Apple Podcast, Spotify eller ved at klikke play herunder.