Studie afslører tidlige tegn på hjertekarsygdom hos 18-29 årige: 'Om 10, 20 eller 30 år frem i tiden er de i betydelig risiko' 

Mindst 250.000 danskere har åreforkalkning i deres blodårer. Et problem, der fra 50-60 års alderen kan give smerter og i værste fald udløse blodpropper i hjerne og hjerte.

Jo mere forkalkede blodårerne er, des større er risikoen for blodpropper eller andre former for hjertekar-sygdomme.

Nu afslører et nyt dansk/spansk studie, at de første tegn på forkalkning allerede kan ses hos unge i 18-29 års alderen. 

Det er bekymrende. Men på sigt kan den viden redde liv. Faktisk mener hjertelæge og forsker Martin Bødtker Mortensen, der ikke selv har været med i det nye studie, at studiet afslører et ‘kæmpe forebyggelsespotentiale’.

Studiet udfordrer nemlig forestillingen om, at åreforkalkning er noget, vi først skal bekymre os om sent i livet.

»Åreforkalkning opstår ikke over natten. Det er undervejs over rigtig mange år, før det pludselig som lyn fra en klar himmel slår ned,« siger han, der på Aarhus Universitetshospital forsker i kolesterol, åreforkalkning og forebyggelse.

I REACT-studiet er 16.808 raske voksne i alderen 18-70 år med ultralydsskanninger og CT-skanninger blevet undersøgt for skjult åreforkalkning.

»Studiet viser helt tydeligt, at åreforkalkning begynder meget tidligt i livet.«

For hos cirka en ud af 13 mellem 18–29 år fandt lægerne aflejringer i blodårerne.

»Hos de unge ses forkalkningen i let grad, men det er en forkert bane, de er på vej ind på. Og 10, 20 eller 30 år frem i tiden er de i betydelig risiko,« siger Martin Bødtker Mortensen.

Hjertelægen beroliger med, at forkalkningen hos unge er på et tidligt stadie, hvor det mest består af fedt, men fastslår: 

»Som ung skal man helst ikke have begyndende fedtaflejringer og åreforkalkning.«

Ifølge studiet stiger forekomsten af åreforkalkning med alderen. Blandt de 60–70-årige var det kun 1,9 procent af mændene og 8,1 procent af kvinderne, der ikke havde åreforkalkning i en eller anden grad.

Typisk behandles tilstanden, når enten blodtrykket eller kolesteroltallet er blevet alarmerende højt, eller når den første blodprop har ramt enten hjerne eller hjerte.

Hos mænd sker gennemsnitligt fra omkring 65 års-alderen, mens kvinder i gennemsnit rammes fem år senere.

Men det nye studie indikerer altså, at vi kan både forebygge og behandle sygdommen langt tidligere.

Afslører studiet, at vi skal til at udskrive kolesterol- og blodtrykssænkende medicin til unge?

»Nej. Langt de fleste vil ved at leve sundt kunne bremse sygdommen, så den ender med ikke at blive værre,« siger Martin Bødtker Mortensen.

Han ser studiet som en vigtig reminder om, at det aldrig er for tidligt at vælge en sund livsstil:

»Man skal ikke vente, til man bliver gammel med at leve sundt.« 

At leve sundt handler i denne sammenhæng om at droppe rygning, motionere og spise sundt. Men også om at have styr på sit kolesteroltal og blodtryk, undgå insulin-resistens og sukkersyge, og at få behandling, hvis tallene er for høje.

»Jeg har tidligere blandt 3.600 forsøgsdeltagere under 45 år vist, at almindelige risikofaktorer som rygning, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og sukkersyge er forbundet med markant øget risiko tidlig åreforkalkning,« siger han. 

»Målet er ikke helt at undgå åreforkalkning. For de fleste får det med alderen, og man kan sagtens leve godt med tilstanden i let grad. Målet er, at man udvikler så lidt åreforkalkning som muligt,« siger han.

Meget forkalkede årer skal behandles medicinsk med blodtrykssænkende og kolesterolsænkende medicin.

»Mange tror, at det er tilstand, der ikke kan ændres, men i helt nye undersøgelser har vores forskningsgruppe i Århus vist, at åreforkalkning med den rette behandling faktisk kan gå tilbage.«

Jo tidligere man opdager sygdommen, des større er chancen for succes. 

»Begynder man sent, skal sygdommen behandles med en hammer. Det vil sige meget medicin. Men begynder man tidligere, kan den behandles med livsstilsændringer. Jo tidligere indgriben, des mindre aggressiv er behandlingen.«