Nyt studie finder skjult sygdom hos mange: 'En kæmpedræber'
Det gjaldt næsten alle 60-70-årige – mænd som kvinder.

Det gjaldt næsten alle 60-70-årige – mænd som kvinder.

Visse farlige sygdomme er så vigtige at opdage i god tid, at vi i Danmark screener store befolkningsgrupper for dem.
I øjeblikket gælder det for tarmkræft, brystkræft og livmoderhalskræft – men spørger man læge Henning Bundgaard, bør en fjerde måske komme med på listen.
Han står bag et stort studie ledet fra Rigshospitalet, som afslører, at åreforkalkning er langt mere udbredt end hidtil antaget.
Er du en mand på 40 år, er der således hele 50 procent risiko for, at du har forkalkning, som kan føre til meget alvorlig hjertekarsygdom.
Samtidig viser studiet publiceret i det anerkendte tidsskrift New England Journal of Medicine, at 9 ud af 10 mænd og kvinder mellem 60 og 70 år har åreforkalkning.
»Åreforkalkning er en kæmpedræber,« siger Henning Bundgaard, professor og overlæge på Rigshospitalet og hovedforfatter på studiet.
Han forklarer meget præcist, hvor farligt åreforkalkning kan være:
»Hjertekarsygdomme slår én ud af tre mennesker ihjel på tværs af kloden,« begynder han.
»For langt hovedparten af hjertekarsygdomme, man dør af, er åreforkalkning den langt hyppigste enkeltårsag.«
»Når blodkarret lukket, kan du få en blodprop i hjertet eller i hjernen eller falde død om,« siger Henning Bundgaard.
Når en så tragisk skæbne alligevel ikke rammer alle over 60 år, skyldes det, at nogle mennesker lever fint med forkalkede årer, forklarer professoren.
Andre gør ikke, og her kan sygdommen i yderste tilfælde føre til blodpropper, som kan blive dødelige, hvis ikke de behandles.
»Det er jo en behandling, som vi har gjort meget for at raffinere i Sundhedsvæsenet, hvor vi har lægeambulancer og helikoptere i luften over København og 24/7 kan transportere folk ind med akutte brystsmerter for at åbne deres kranspulsåre,« forklarer Henning Bundgaard.
»I langt de fleste tilfælde går det godt, men en vis del – formentlig 20-25 procent – dør i det akutte forløb. De når aldrig frem til sygehuset.«
At relativt mange unge mennesker også lider af skjult åreforkalkning er det måske mest overraskende fund i studiet, som har været omtalt vidt og bredt de seneste dage.
Hver 13. person fra 18 til 29 år havde således åreforkalkning i undersøgelsen, som er lavet over to år.
Henning Bundgaard forklarer, at opgaven nu er at finde ud af, hvordan man – hvis muligt – opsporer og stopper åreforkalkning.
Han skeler til brystkræft og tarmkræft, som Danmark i øjeblikket bruger ressourcer på at screene for.
»Jeg mener sådan set, at samfundet har samme forpligtelse i forhold til åreforkalkning,« siger han.
»Vi skal finde ud af om vi kan stoppe åreforkalkningen i den 'tavse' fase, og hvis vi kan det, skal vi finde ud af, hvem der skal screenes, hvilken behandling de skal tilbydes, og vigtigst: dokumentere, at det er forbundet med en klar gevinst.«
Med sine kolleger er han nu i dialog med Novo Nordisk Fonden om et nyt, stort studie i åreforkalkning.
Hvad kan man i mellemtiden selv gøre? Overlægen nævner livsstilsfaktorerne KRAM:
Kost – skal være sund
Rygning – dårligt
Alkohol – også dårligt
Motion – godt
»Og så siger vi: Det hedder i virkeligheden ikke KRAM, det hedder KRAMS,« uddyber Henning Bundgaard.
»Fordi en vigtig del er faktisk også søvn og stress.«