Hvad skal jeg spise? Hvornår skal jeg spise? Og hvordan undgår jeg af tage på? For mange fylder tanker om mad alt for meget i hverdagen. Slip tankerne og undgå, at maden styrer dit liv

Mennesker, der lider af overspisning, bulimi eller anoreksi, bruger mange mentale kræfter hver dag på at spekulere. Tankerne kredser om krop, vægt og mad. som f.eks.: ’Hvordan taber jeg mig?’. ’Hvad skal jeg spise?’. ’Hvordan undgår jeg at tage på?’. ’Hvor mange kalorier er der i?’.

Ifølge Landsforeningen for spiseforstyrrelser lider 75.000 danskere af en spiseforstyrrelse. For mange kan de timelange mad-relaterede grublerier i sig selv resultere i enten anorexi, bulimi eller tvangsoverspisning.

Det får du:

  • Artikel: Når maden tager magten
  • Guide: Flyt fokus fra maden

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Hvad skal jeg spise? Hvornår skal jeg spise? Og hvordan undgår jeg af tage på? For mange fylder tanker om mad alt for meget i hverdagen. Slip tankerne og undgå, at maden styrer dit liv

Mennesker, der lider af overspisning, bulimi eller anoreksi, bruger mange mentale kræfter hver dag på at spekulere. Tankerne kredser om krop, vægt og mad. som f.eks.: ’Hvordan taber jeg mig?’. ’Hvad skal jeg spise?’. ’Hvordan undgår jeg at tage på?’. ’Hvor mange kalorier er der i?’.


Ifølge Landsforeningen for spiseforstyrrelser lider 75.000 danskere af en spiseforstyrrelse. For mange kan de timelange mad-relaterede grublerier i sig selv resultere i enten anorexi, bulimi eller tvangsoverspisning.

Anorexi er daglige spekulationer om, hvordan man kan undgå at tage på, og hvordan man kan slippe af sted med at spise så lidt som muligt. Kroppen og vægten tjekkes konstant i forsøget på at holde vægten nede eller tabe sig. Selv en lille vægtstigning følges typisk af depressive tanker om at føle sig ulækker og fed.

Hos mennesker med bulimi trigges tanken om at have spist for meget oftest efter et måltid. Man føler sig oppustet og er ’nødt’ til at kaste op for at ’få det godt igen’. Det kan resultere i en ond spiral af spekulationer om, hvordan man kan komme til at kaste op, efterfulgt af skyldbetonede grublerier om de symptomer og sociale problemer, der følger med opkastningen.

Mennesker, der lider af tvangsoverspisning, spiser voldsomt meget. Typisk forårsaget af at personer med depressive tanker bruger madfantasier til at overvinde negative tanker. Ofte efterfølges spisningen af uholdbare slankekure, med det resultat, at vægten går ekstremt meget op og ned.

Foto: Scanpix/Iris
Vis mere

Behandling af spiseforstyrrelser

Metakognitiv terapi er en effektiv behandling af alle typer af spiseforstyrrelser. Fælles for dem alle er, at tankerne om mad, kommer til at tage magten i hverdagen. I terapien lærer den ramte at mindske de opmærksomhedsstrategier, som vedligeholder spiseforstyrrelsen.

I stedet for at tjekke kroppen hele tiden og spise på følelser og tanker, lærer mennesker med spiseforstyrrelser at spise på mere objektive kriterier. Det kan være at spise kl. 9, kl. 12 og kl. 18. Ligesom de lærer at lade alle negative tanker om mad og krop være. Resultatet af terapien er et mere stabilt madindtag og mindre vægtmæssige og følelsesmæssige svingninger i dagligdagen.

Charlotte kom i min klinik, fordi hun led af overspisning. Ofte følte hun sig ikke god nok. Tanker som: ’Hvad er der galt med mig?’. ’Hvorfor er jeg så stille?’. ’Hvorfor viser jeg ikke de andre, hvad jeg kan?’ endte i timelange grublerier. Resultatet var nedture og en følelse af lavt selvværd.

I terapien opdagede Charlotte, at hendes mad fantasier var en strategi til at deale med de depressive grublerier. Når hun havde grublet sig selv ned i et sort hul, var tankerne om, hvordan hun kunne skaffe søde sager en ’vej ud’. Tanker som, ’hvordan skal jeg få noget chokolade?’ eller ’det kunne være skønt med karamel’, afledte hendes depressive tanker.

Problemet med mad-fantasierne var bare, at de fik Charlottes lyst til mad til at stige. Når hun havde spist 10 plader chokolade, fik hun en ny depressiv gruble-nedtur som igen endte med mad-fantasier. Sådan kunne spiralen fortsætte – uendeligt. I terapien lærte hun at mindske – både de negative grublerier om eget værd og de efterfølgende madfantasier. Hun overvandt sin spiseforstyrrelse og fik oveni et bedre selvværd.

Guide: Flyt fokus fra maden

1) Tjek ikke vægten

Det er helt normalt, at vægten svinger nogle kilo den ene eller den anden vej. Tjekker du din vægt for ofte, kan dét, der er helt naturlige udsving, skabe grobund for unødvendige bekymringer. Beslut dig for at lade spejle og vægte være. Vej dig f.eks. kun én gang om ugen.

2) Drop madtanker

Det er helt normalt at have triggertanker om søde sager. Det kan være tanker som: ’Uh det kunne være dejligt med en pose skumfiduser’ eller ’Jeg kunne godt spise en stor softIce’. Men pas på med at dvæle for meget ved tankerne. For så kan de ende i lange madfantasier. Jo mere du fantaserer om mad, des mere lyst får du til det. Og jo større er risikoen for, at du falder i. Lad derfor trigger-tankerne være og fokuser på dét, du er i gang med.

3) Hold spiseplanen

Undgå at spise på dit humør. Lav en plan for hvornår på dagen, du vil spise. Hold planen uanset hvilke tanker og følelser, du har. Vi gør mange ting på daglig basis uden at have lyst: F.eks. at læse lektier, gå til træning og stå op om morgenen. På samme måde kan du også spise uden egentligt af have lyst til mad. Øv dig i at holde dig til madplanen uanset motivation, sult og humør.

Foto: Scanpix/Iris
Vis mere