Den største kilde til stress er bekymringer. Læs her, hvordan du med en ny metode kan slippe tankerne og stresssen.

Den nyeste forskning viser, at vores opfattelse af stress er helt afgørende for, hvordan stress påvirker os fysisk. Det er altså ikke mængden af arbejde eller opgaver, der stresser, men derimod måden vi tænker på stress.

OPRET ABONNEMENT PÅ PLUS OG FÅ EKSPERTENS RÅD TIL, HVORDAN DU SLIPPER TANKERNE OG DERMED BEKÆMPER STRESS.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Pia Callesen om metakognitiv terapi

  • Guide: Bekæmp stress

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.

Den største kilde til stress er bekymringer. Læs her, hvordan du med en ny metode kan slippe tankerne og stresssen.

Den nyeste forskning viser, at vores opfattelse af stress er helt afgørende for, hvordan stress påvirker os fysisk. Det er altså ikke mængden af arbejde eller opgaver, der stresser, men derimod måden vi tænker på stress.

Gennem otte år fulgte forskere på University of Wisconsin 30.000 amerikanere. Samtlige 30.000 blev spurgt til deres stressniveau, ligesom de blev spurgt, om de mente, at stress var skadeligt for deres helbred. Overraskende for forskerne viste det sig, at de personer, der ikke mente, at stress var farligt, havde mindst risiko for at dø af det. Uanset om de i øvrigt var stressede eller ej.

Det tyder altså på, at den måde, vi opfatter stress på, er helt afgørende for, om det er skadeligt for os. Det er tankevækkende.

Også på Harvard University har man forsket i stress. I 2012 testede forskerne personer udsat for stress. Før forsøget blev deltagerne belært om, at en stress-reaktion er positiv og nyttig. Det viste sig, at deltagerne var langt mere rolige og selvsikre under stress. Bl.a. forblev deres blodkar rolige og udvidede under stresspåvirkning i modsætning til kontrol-gruppen, der ikke tænkte på stress som positivt. Deres blodkar indsnævredes under forsøget, hvilket øgede risikoen for blodpropper.

Syg af bekymringer

Den største kilde til stress er bekymring og fokusering på trusler i hverdagen. Lærer man ved hjælp af meta-kognitive strategier at styre sine bekymringer, så de ikke fylder for meget, kan over 80 pct. af alle med stress hjælpes af med symptomerne.

I min terapi mødte jeg skolelæreren Mads.Han var blevet sygemeldt med stress og depression. Mads brugte 8-10 timer dagligt på at gruble over, hvordan han skulle kunne lære børnene noget. Han bekymrede sig om fremtiden: ’Hvis jeg ikke skal være lærer, hvad skal jeg så?’

Derfor er det vores opfattelse af stress, der er afgørende for, om vi bliver syge af den
Pia Callesen

Grublerierne gav ham stresssymptomer som tristhed, anspændthed, angst, koncentrations- og søvn-problemer. Fordi Mads tænkte så meget på at løse problemet, vedligeholdt han symptomerne.

Vi aftalte, at han fremover kun måtte give de negative tanker en halv times opmærksomhed om dagen.

Efter kort tid var både stressen og depressionen dalet så meget, at han var i stand til at gå på arbejde.

Menneskets evne til at få øje på en trussel er oprindeligt en overlevelsesmekanisme. Bekymringer er en strategi, vi mennesker bruger for at opnå følelsen af kontrol over vores nuværende situation – og fremtiden. Når vi f.eks. forbereder os på fremtidige eksamener, vigtige møder eller opgaver, er det for at sikre, at det kommer til at gå os så godt.

Bekymring er en overlevelsesmekanisme, der er ufarlig for os. Det ville ikke være smart, hvis den mekanisme, som skal ’redde os’ fra farlige situationer, samtidig gør os syge.

Derfor er det vores opfattelse af stress, der er afgørende for, om vi bliver syge af den.

Mennesker har altid haft perioder med bekymringer, der har givet stresssymptomer, uden at det har været farligt for vores helbred.

Under Anden Verdenskrig oplevede mange danskere f.eks. at være meget bekymrede og stressede uden, at der efterfølgende skete en eksplosion i stress-relaterede sygdomme. Vores hjerner er skabt til bekymring.

At bekymringerne giver symptomer som hjertebanken, hukommelsesproblemer eller svimmelhed er ikke det samme som, at de er skadelige for os. Det svarer til at argumentere for, athovedpine er det samme som en hjerneskade.

Symptomer og skadevirkning er to forskellige ting. Stress og angstsymptomer føles ubehagelige, men de skader os ikke – i sig selv.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

Pia Callesen om metakognitiv terapi

Af Helle Lho Hansen, hlhos@bt.dk

Hvad er metakognitiv terapi?
»Kognitiv betyder ’tanker’. Meta betyder ’over’. Meta-kognitiv er altså vores ’tanker om tanker’. Det er en ny psykologisk metode, der bygger på forskning i årsagen til, at vi får f.eks. stress og angst. Forskning viser, at bekymringer og grublerier kan udløse symptomer som angst, depression og søvnløshed. Den meta-kognitive terapi går ud på at identificere dine måder at tænke og bekymre dig på.«

Hvorfor virker det?
»Forskerne har fundet ud af, præcis hvad det er for tankeprocesser, der giver folk stress, angst og depression. Længe har vi troet, at vi skal bearbejde vores tanker. Snakke om tingene – jo mere, des bedre. Det gør den meta-kognitive terapi op med. Den siger, at vi faktisk kan tænke for meget. Det er kontroversielt, fordi det lægger op til, at traditionel psykologisk behandling faktisk kan fastholde folk i negative tanker og gøre dem dårligere. Traditionelle psykologer fortæller deres klienter, at psyken er en rygsæk, der skal ryddes op i. Vi tror, at psyken er selvregulerende og ser den som en si.«

Hvordan er behandlingen anderledes?
»Mange psykologer vil finde årsagen til stress og depression i klientens baggrund, relationer eller negative tanker. Den meta-kognitive terapeut finder årsagen i de strategier klienten har om sine tanker. Hvor meget man kan styre tankerne. Hvor meget tid man bruger på dem..«

Har du selv spekuleret for meget?
»Før jeg mødte den meta-kognitive tilgang havde jeg perioder, hvor jeg bekymrede mig for meget. Det gjorde mig hverken klogere eller stærkere. Jeg har en søn, der har epilepsi, og har haft masser af triggertanker (tanker, der kan sætte bekymringer i gang, red.) Jeg kunne google meget mere, end jeg gør, men har valgt ikke at gruble ti timer om dagen. Det har skånet mig for en depression.«

Hvordan fik du styr på tankerne?
»Jeg får stadig triggertanker, som f.eks.: ’Hvad hvis han får et anfald? Eller bliver syg igen?’. Men når der kommer en negativ tanke, lader jeg mig ikke rive med, men forsætter med det, jeg er i gang med. I stedet sætter jeg en halv time af hver aften til at spekulere, især når der sker noget nyt i mit liv. På den måde bliver tankerne en langt mere bevidst handling.«