»Jeg har ikke ord for det her,« indleder Lykke Kastbjerg et nyt opslag på Facebook.

Og det må være svært at finde de rigtige ord, når man skal fortælle noget, der ikke er sket før.

Virkeligheden er, at hendes far sidste år blev testet positiv for et protein, der afslørede, at han har Alzheimers. Men nu kan proteinet ikke længere ses på scanningsbilleder. 

»Det er så vildt, så banebrydende og så surrealistisk, at vi stadig ikke helt forstår det. Men det er dokumenteret. Og det er sandt,« skriver hun. 

Hidtil har vi betragtet Alzheimers som en uhelbredelig, fremadskridende sygdom. Men hvis resultaterne, som familien netop har fået, står til troende, er det nu muligt at bremse udviklingen af sygdommen.

Nationalt Videnscenter for Demens anslår, at 103.000 over 65 år lever med demens, af dem har 50.000 Alzheimers.

I 2023 fik Niels Vestergaard, der i dag er 73 år, konstateret sygdommen. Af de danske læger fik han tilbudt medicin, som ikke kan stoppe sygdommen, men som kan dæmpe symptomerne – i en periode.

»Men han kunne ikke tåle medicinen, der gav ham grimme hallucinationer,« har Lykke Kastbjerg tidligere fortalt til B.T.

Derfor besluttede familien at tage til London og på en privatklinik købe sig til behandling med medicinen donanemab. 

Ved Alzheimers sygdom ophobes proteinet amyloid i hjernen, hvor det gør skade på nerveceller og forbindelsen mellem celler. Det er de ophobninger, som medicinen kan fjerne. 

Lykke Kastbjerg og hendes far Niels Vestergaard er ti gange rejst til en privatklinik i London, hvor han har fået behandling mod Alzheimers.  Foto: Privat

Da Niels Vestergaard havde fået 10 behandlinger i London, valgte familien at få lavet en ny pet-scanning på en uafhængig lægeklinik, for at se om medicinen virkede. 

Det var her, Lykke Kastbjerg fik det svar, som næsten gjorde hende mundlam.

Den 18. august sidste år viste en pet-scanning, at Niels Vestergaard positivt havde amyloid-ophobning i hjernen. Men da undersøgelsen blev gentaget den 17. august i år, var scanningen negativ, viser scanningssvarene, som B.T. har set dokumentation på.

»Tager man målingen alene, viser den, at han ikke længere har den samme mængde amyloid i hjernen. Men rapporten siger, at der ikke længere er tegn på Alzheimers baseret på amyloid proteinet,« siger Lykke Kastbjerg.

Da den behandlende læge i London skulle overbringe nyheden til Niels Vestergaard var det ifølge Lykke Kastbjerg med ordene:

‘Hvis en patient kom ind fra gaden med det her resultat, havde han ikke Alzheimers. Tillykke. Det er fantastisk.«

Lykke Kastbjerg er lykkelig for resultatet, som nu skal følges op.

»Medicinen kan have effekt i kroppen i op til tre år, men den skal holdes ved lige for, at vi kan holde sygdommen fra døren.«

Allerede i december regner familien derfor med at skulle tilbage til klinikken for at beslutte, hvordan de skal holde sygdommens udvikling tilbage.

Endnu har det danske Medicinråd ikke taget stilling til, om medicinen herhjemme skal tilbydes til Alzheimerspatienter. 

Men Lykke Kastbjerg håber, at familiens historie kan bane vejen for, at behandlingen kommer til Danmark. 

»Vi håber, at systemet vågner op, for det her kan give ekstra livskvalitet til Alzheimerspatienter.«

Det sidste er Niels Vestergaard enig i. For eksempel drømmer han om snart at kunne komme ud og spille golf igen og siger:

»Jeg er bare glad for, at vi tog chancen. Måske skaber vi håb for andre.«

B.T. har forlagt de positive resultater for Kristian Steen Frederiksen, der er klinisk professor med speciale i demenssygdomme på Københavns Universitet. Han vil ikke kommentere på den konkrete sag, men fastslår:

»Der er udsigt til, at vi på længere sigt kan behandle sygdommen bedre.« 

Dog tilføjer han:

»Det er vigtigt at sige, at medicinen hos nogle patienter stort set ingen effekt har, mens den hos andre måske kan sætte sygdommen på pause.«