Det går den helt forkerte vej med danskernes sundhed.
»Jeg er totalt bekymret, og det ser kun ud til at blive værre og værre,« siger ernæringsekspert og forfatter Michelle Kristensen.
Forskere fra Syddansk Universitet spår, at hver tredje dansker i 2040 vil være svært overvægtig, og en ny undersøgelse af danskernes kostvaner har netop afsløret, at vi spiser alt for usundt.
Vi spiser dobbelt så meget kød som anbefalet, til gengæld får vi ikke nær nok af de grøntsager og bælgfrugter, som eksperterne anbefaler. Vil vi blive sundere, skal vi ‘snyde vores dovne hjerne, der altid gerne vil tage det lette valg', siger Michelle Kristensen.
Hun mener, at kombinationen af, at vi sidder mere stille og er blevet dårligere til at lave mad, er livsfarlig:
»Mange vælger ultraforarbejdet mad uden stor mæthedsvolumen. Det er mad, der gør det svært ikke at komme i kalorieoverskud. Men jo mere, vi vejer, des større er risikoen for de værste livsstilssygdomme,« siger Michelle Kristensen, som også er tidligere ekspert i tv-programmet ‘Fede forhold’.
Hun mener, der er tre grunde til, at danskerne ikke følger anbefalingerne:
1: Tid
2: Penge
3: Smag
»Mange føler ikke, de har tid til at snitte og skrælle. Vil vi være sundere, skal vi preppe – ligesom vores bedsteforældre.«
Skræl om søndagen gulerødder og læg dem i vand. Snit et helt spidskål i en bøtte med et stykke fugtet køkkenrulle over og skræl pastinakker. Så skal du bare åbne køleskabet, før du har gulerodsstave til madpakken, spidskål til salaten og pastinak til tomatsaucen - i en hel uge.«
»Når man prepper, kommer man automatisk til at lægge en madplan, og vælger man de her grøntsager, bliver det ikke en kæmpe økonomisk byrde.«
Når grøntsagerne er gjort let tilgængelige, skal du tænke på smagen:
»Ingen bliver glade af at tygge sig igennem et tørt broccoli-hoved. Så dyp det bare i sovs.«
Når vi spiser grønt, får vi fibre, der giver mere mæthed for færre kalorier. Det gavner vores tarme og får fordøjelsen til at fungere bedre.
»Grøntsager øger sandsynligheden for, at vi kan bremse udviklingen af overvægt. Så man skal selvfølgelig ikke spise en liter sovs, men jeg vil hellere have, at man dypper sine grøntsager i sovs, end at man ikke spise dem.«
Alternativt kan dressinger eller humus få grøntsagerne til lettere at glide ned.
»Igen er jeg fløjtende ligeglad, med hvilken dressing, man putter ovenpå, bare man spiser kålen. Køb bare dressingen i supermarkedet,« siger hun og advarer mod, at ‘mange sundhedsråd bliver for komplicerede’:
»Så må vi ikke spise sukker eller så skal vi undgå alle e-numre.«
Men hvis det, der skal til, for at få grøntsagerne til at glide ned, er sovs eller dressing, så brug det.
Et andet sted, man gerne må 'snyde', er at købe grøntsagerne på frost.
»Folk tror ikke, det er lige så sundt, men udover pommesfrites, der altså ikke er en grøntsag, er frosne grøntsager nogle gange sundere end friske, fordi de er plukket i sæsonen og ofte ikke er fragtet så langt.«
Udover at skrue op for mængden af grøntsager, bør vi spise flere bælgfrugter.
Michelle Kristensen er ‘fan af bælgfrugter’, der giver meget mæthed for kalorierne. Selv spæder hun ofte kødretter op med sorte bønner.
»Det er en god begynderbønne, der ikke smager af noget. Hakker man den, kan den kamoufleres godt i en 'pasta bolo' eller i lasagne.«
Har du mod på en anderledes konsistens, anbefaler hun kikærter.
»De er mere melede, men mindre iøjnefaldende i kyllinge- eller wokretter, fordi de er lyse.«
Laver du supper, kan du få en cremet konsistens ved at blende hvide bønner i. Men igen - gør ikke det sunde mere besværligt end højst nødvendigt:
»Køb bælgfrugterne på dåse, så skal de bare skylles under hanen, før de er klar.«
Et sidste sundhedsråd er at få protein nok. Her er morgenmaden et godt sted at sætte ind:
»Begynder man morgenen med en god mæthed, kan man lettere modstå fristelser resten af dagen.«
Hun anbefaler for eksempel at skifte havregryn med mælk ud med skyr med müsli på toppen.
»Det er en nem måde at få mere protein på. Du kan også spise æg. Og er du ‘bolle med ost typen’, kan du få mere protein ved at skifte osten på den ene halvdel af bollen ud med hytteost.«