Vi ved godt, at vi skal spise mere grønt, mindre kød og langt mindre sukker. Men vi gør det ikke.
Det afslører en spritny måling af danskernes kostvaner, som tirsdag fremlægges på DTU.
»Jeg er overrasket negativt. Der er næsten ingen, som bare spiser nogenlunde efter kostrådene,« siger Sisse Fagt, der er hovedforfatter til rapporten og seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttet.
»Det er ikke uvidenhed. Vi har ikke taget kostrådene til os.«
Især når det gælder kød og slik, gør danskerne alt andet end dét, eksperterne anbefaler.
For kød lyder anbefalingen fra sundhedsmyndighederne, at 350 gram om ugen er tilpas. Men kun 7,7 procent af alle danskere holder sig inden for den anbefalede mængde.
»Mange siger, at de spiser mindre kød, men vi spiser nærmest dobbelt så meget, som det, der er plads til,« siger Sisse Fagt.
Endnu værre ser det ud, når man kigger på sukkerforbruget.
Kun sølle 3,5 procent af alle danskere lever op til anbefalingerne for, hvor meget slik, der er plads til i en sund kost.
»Det går den forkerte vej,« siger Sisse Fagt med henvisning til, at færre i dag følger rådene, end da DTU i 2013 sidst kortlagde vores kostvaner.
Risikoen er, at vi ikke får den protein og de vitaminer og mineraler, som vi har brug for, hvilket øger risikoen for livsstilssygdomme.
»Kostrådene er sat i verden for at hjælpe os med at holde os sunde. Men vi spiser ikke på en måde, der bevarer vores sundhed. Tværtimod,« siger Sisse Fagt.
»Vi skal have folk til at spise sundere,« siger hun med tyk streg under skal.
Det kræver regulering ifølge hende:
»Ansvaret skal flyttes fra individet til samfundet. Vi kan ikke have et samfund, der giver mulighed for at leve så usundt.«
Sisse Fagt er ikke i tvivl om, at danskerne har brug for hjælp.
»Big brother skal ikke tage hele ansvaret. Men vi bliver nødt til at have et samfund, der fremmer det sunde valg.«
I et år, hvor politikerne 1. januar afskaffede afgiften på slik og chokolade, og hvor de senere samme måned afsatte 4,5 milliarder kroner til en fødevarecheck til danskere, der er hårdest ramt af de højere fødevarepriser, synes hun, der er grund til politisk opstramning.
»Jeg er ikke forbandet imponeret over chokoladeafgiften, den går imod al sund fornuft. Det her (kostundersøgelsen, red.) er et spark over skinnebenet til politikerne. Hvad tænkte de på,« spørger hun retorisk.
»Både detailhandlen og politikere skal tage ansvar og sørge for, at vi får en nemmere tilgang til det sunde, og at vi ikke lokkes til det usunde.«
Der er masser af knapper at skrue på. Det gælder regulering, markedsføring, prissætning, udvalg i butikker og kantiner. Alle metoder skal i brug, hvis kurven skal vendes, mener hun.
»Vi kan for eksempel ikke lade detailhandlen sænke prisen på slik hver fredag. Ligesom de ikke skal lokke med mængderabatter på slik.«
Et andet meget lavpraktisk forslag handler om udformningen af poser til bland selv-slik.
»Når der er flad bund i poserne, betyder det, at det slik, du hælder i posen, ikke ser ud til at fylde noget som helst. Det kaldes den horisontale/ vertikale illusion, og får os til at købe mere.«
Fødevareminister Jacob Jensen er dog langt fra indstillet på mere lovgivning.
»Jeg vil ikke lave en lov, der siger, at man skal købe tre gulerødder eller fem agurker, og jeg vil ikke begynde at regulere om, hvornår butikkerne kan lave kampagner.«
Derimod afviser han ikke, at 'tage en snak med detailhandlen' om at indrette butikkerne, så det er frugt og grønt, der står i øjenhøjde ved kassen.
Men, som Jacob Jensen fastslår: Det er 'op til forbrugerne at vurdere', hvad der er sundt for den enkelte.
»Det er et forbrugeransvar at vurdere, hvad man putter i munden. Men det skal ske på et oplyst grundlag.«