I 2016 blev han kendt, fordi han anbefalede alle at spise grøn grød til morgenmad. Selv har professor Oluf Borbye Pedersen i 39 år, lige siden, da han var professor på Harvard Universitet i USA, dagligt spist sin energigrød.

Nu slår han endnu et slag for den grønne mad, som gavner ikke bare vores krop, men også vores hjerne og immunforsvar. Med sin nye bog ‘Sundhed Indefra’, vil professoren have os til at forstå, hvor vigtigt det er at fodre vores tarmmikrobiom med masser af grønt.

Mikrobiomet er de milliarder af bakterier og andre mikroorganismer, som blandt andet lever i vores tarme. 

Når vi tænker på bakterier, tænker vi ofte på de onde af slagsen – dem, der kan gøre os syge. Oluf Borbye Pedersen, en af verdens førende forskere i mikrobiomet, nævner i flæng: »Multiresistente eller kødædende bakterier, salmonella, klamydia, colibakterier, streptokokker og gonokokker.«

Men i virkeligheden er mere end 99 procent af menneskets bakterier sundhedsfremmende eller harmløse. 

Fodrer vi de gode bakterier, styrker vi vores helbred. For et sundt mikrobiom er med til at beskytte os mod kroniske sygdomme.

»Et balanceret mikrobiom har potentiale til at holde dig rask,« som Oluf Borbye Pedersen skriver i den bog, han netop har udgivet sammen med forfatteren Mette Mølbak.

Danske og internationale forskere har analyseret tarmmikrobiomet hos patienter med 20-30 forskellige kroniske folkesygdomme.

I alle tilfælde fandt forskere det, som Oluf Borbye Pedersen kalder ‘en nedsat mangfoldighed af bakteriestammer’, hvilket kan forstyrre ikke bare fordøjelsen men også stofskiftet, immunforsvaret og hjernens funktion.

»Forskningen er kommet længst med at sandsynliggøre, at rod i tarmmikrobiomets sammensætning og funktion bidrager til kronisk sygdom som anoreksi, fedme, blodpropper i hjertet eller hjernen, depression, skizofreni, Alzheimer, Parkinson, kronisk tarmbetændelse og tyktarmskræft,« fortæller han til B.T.

Professorens grønne energigrød er en let måde at spise mange rå grøntsager.  Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Den gode nyhed er, at det er meget enkelt at påvirke sit mikrobiom. Som Oluf Borbye Pedersen skriver:

»Hver gang vi spiser, kan vi fodre enten de sundhedsfremmende bakterier eller de sygdomsfremkaldende bakterier.«

Faktisk kan sund mad koges ned til to meget enkle huskeregler:

  • Spis langt mere grønt.

  • Spis mindre sukkerholdig og industrifremstillet mad.

Desværre afslørede den seneste Kostvaneundersøgelse fra DTU i februar, at kun syv procent af alle danskere spiser de 600 gram grønt hver dag, som vi ifølge sundhedsanbefalingerne burde.

Til gengæld spiser vi i gennemsnit 700 gram slik og snacks om ugen, hvilket er væsentligt mere end de ‘fem håndfulde’, som Sundhedsstyrelsen anbefaler i løbet af en uge. 

»Et stort forbrug af slik, cola, sodavand, junk food og anden underlødig og ultraforarbejdet mad er en trussel mod tarmmikrobiomet,« fastslår Oluf Borbye Pedersen.

Den type af mad giver rod i mikrobiomet og får det til at danne mange forskellige stoffer, der udløser inflammation i tarmvæggen. Inflammationen kan gøre tarmen utæt og dermed skade vores helbred, forklarer professoren:

»Inflammation og utæt tarm synes at være forløberen for rigtigt mange kroniske sygdomme.« 

En anden trussel mod de sundhedsfremmende tarmbakterier er antibiotika.

»Antibiotika har været og er stadig en kæmpestor velsignelse for menneskeheden. Men det skal bruges med stor omtanke. For antibiotika dræber ikke blot de sygdomsfremkaldende bakterier. De dræber også de sundhedsfremmende,« fortæller Oluf Borbye Pedersen.

Spiser man sundt (læs: grønt og kefir), vender de fleste gavnlige bakterier tilbage nogle måneder efter en antibiotikakur.

»Men hver gang, vi får antibiotika, mister vi vigtige sundhedsfremmende bakterier i tarmen, som sandsynligvis aldrig vender tilbage. Vi ved fra forsøg på mus og rotter, der får gentagne antibiotikakure, at for eksempel deres immunforsvar skranter.«