Bønner, linser og kikærter er ‘superfoods’ fyldt med protein, kostfibre, jern og zink.
Louisa Lorang har skrevet en hel kogebog om dem. For bælgfrugterne kan erstatte kød, forlænge holdbarheden på kager og gøre mayonnaisen sundere. Og nu giver kokken her sine bedste råd til, hvordan du lærer at elske de sunde bønner og linser.
Ifølge Sundhedsstyrelsens kostråd bør vi alle spise 100 gram bælgfrugter om dagen. Men meget få danskere følger den anbefaling– helt præcist kun 0,8 procent, har en undersøgelse af vores kostvaner netop afsløret.
Derfor besluttede Louisa Lorang at tage smagsprøver med, da hun ved udgivelsen af bogen 'Bælgfrugt' skulle holde foredrag i Lemvig.
Hun bagte bløde morgenboller, en citronmåne og lavede en æggesalat.
»Når man putter bælgfrugter i dejen, bliver bollerne bløde, og citronmånen kan holde sig i fire dage fremfor én.«
Med smagsprøverne ville hun give tilhørerne en 'nostalgikrammer' og vise, at bælgfrugter ikke behøver være kedelige.
»Det nytter ikke noget, hvis nye kostvaner kommer for langt væk fra vores almindelige rutiner og hverdag. Men kage og æggesalat vil de fleste gerne spise.«
Èn ting beviste for hende, at missionen lykkedes. Hvad det var, vender vi tilbage til.
Når Louisa Lorang skal lave æggesalat eller tunsalat, erstatter hun halvdelen af mayonnaisen med mosede hvide bønner.
»Jeg bruger hvide bønner fra dåse og blander dem i mayonnaisen. Det er gratis (ikke fedende, red.) mayo for mig, så jeg kan spise lidt mere æggesalat.«
Vænner man sig til den slags små ændringer, kan det på sigt gøre en stor forskel på sundheden, siger hun, men hun ved godt, at det ikke er let at ændre vaner.
»Det er ligesom, når træningsmennesker siger til mig: 'Du skal ‘bare’ lave lidt motion hver dag.' Det er ikke let.«
For Louisa Lorang handler sundhed ikke om at leve i askese.
»Jeg spiser slik og bøffer og flødekager. Og det er ikke til diskussion.«
Ifølge kostvaneundersøgelsen spiser danskerne for meget sukker. Det gælder også Louisa Lorang:
»Jeg elsker slik, og jeg er helt med på, hvor meget det kræver at skære det ud af sin hverdag.«
Men hun øver sig:
»I øjeblikket laver jeg helt børnehaveagtigt frugtskåle med udskårne stykker af æble, appelsin og banan. Jeg presser appelsinsaft over for at holde det frisk og sætter det i køleskabet med film over.«
Frugten spiser hun med nødder, yoghurt og ahornsirup på, når sukkersulten melder sig.
»For jeg er ikke nær så bange for ahornsirup, som jeg er for selvlysende slik.«
Til dem, der drikker meget sodavand har hun en en kommentar:
»Nu er jeg grov …. Men det er simpelthen så dumt at drikke sukker. Har du drukket én cola, har du brugt hele din sukkerkvote.«
Et sidste problem, som den nye kostvaneundersøgelse peger på, er, at danskerne spiser for få grøntsager.
Ifølge Louisa Lorang undgår vi ofte de grøntsager, vi ikke kender, eller som vi finder besværlige.
»Stil dig selv en udfordring, at du SKAL håndtere en grøntsag, du ikke kender. Det kan for eksempel være en knoldselleri, som mange går udenom, fordi den er irriterende at klargøre.«
Men giv den en chance, siger Louise Lorang og anbefaler at købe to og klargør dem på en gang:
»Så er det trælse arbejde overstået. Men det er mere besværligt at tilberede grøntsager end en kotelet,« tilføjer hun, der derfor altid meal-prepper sine grøntsager, så de er lette at gå til, når hun skal lave aftensmad.
Knoldselleri kan spises rå og tilberedt, bagt eller kogt i en kartoffelmos eller i en vintersuppe sammen med kartofler og porrer. Eller du kan rive den i en coleslaw.
»Den kan også steges i virkelig lang tid og spises med brunet smør. Så bliver den ophøjet fra lidt nederen og til noget helt særligt, som du kan servere med kapersvinaigrette på toppen.«
At det aldrig er for sent at lære nye kunster, indså Louisa Lorang efter foredraget i Lemvig.
»En mand, der var på den gode side af firs købte en bog, fordi han fremover ville have hvide bønner i sin citronmåne. Det var en kæmpeoptur for mig.«