Hver anden dansker får på et tidspunkt problemer med hjertet. Lige nu lever 675.000 danskere med en eller anden form for hjerte-kar-sygdom.

Men alt for mange aner først uråd, når de har fået en blodprop, årerne bliver forkalkede eller de rammes af hjertesvigt.

Det er ærgerligt, mener forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason:

»For da er det for sent.«

Og det behøvede det ikke at være.

»Vi ved, at cirka halvdelen af alle hjertesygdomme kan forebygges. Derfor vil vi gerne have, at man opdager hjerteproblemer tidligere, så man med gode og sunde vaner kan rette fokus mod tidlig forebyggelse,« siger han.

En blodprøve kan afsløre kolesterol nivauet i blodet.  Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Problemet er, at ingen tydelige lamper blinker, før ulykken sker. Man kan ikke mærke, om blodtrykket eller kolesteroltallet er højere end anbefalet. 

»Men har du trykken for brystet, hjertebanken eller bliver du for hurtigt forpustet, kan det være et advarselstegn,« siger han.

Ifølge Gunnar Gislason får man den bedste indikator for, om man har kurs mod kommende hjerteproblemer ved at tage et grundigt – og kritisk – blik på sig selv.

»Er man en sofakartoffel, der ryger, spiser meget fastfood og drikker for mange øl, er der god grund til tidligt at kende sine tal. For så er risikoen for hjertesygdom højere.«

»Men lever man sundt, spiser grønt, motionerer, er ikke-ryger, og har man i øvrigt ikke hjertesygdom i familien, så ved vi, at risikoen for at blive syg er lavere.«

Uanset om man vil placere sig selv i den ene eller den anden kategori, er det en god idé, at man midt i livet begynder at interessere sig for sit hjerte.

»Når man rammer 40erne, er det en god idé at få tjekket sine tal. På det tidspunkt bør man få taget en blodprøve og målt sit kolesteroltal og blodtryk for at se, om der er noget, man skal være bekymret over.«

»Tallene kan være et vink med en vognstang om, at nu går det ikke længere.«

Men der er et indbygget problem, som forskningschefen ikke helt ved, hvordan han skal greje.

»Ofte ser vi, at de, der er mest sunde, er mere opmærksomme på at få tjekket deres tal. Mens de, der har færre ressourcer, men som også ofte er i større risiko, ikke uopfordret kommer til lægen. Dem mangler vi at finde ud af, hvordan vi får fat i.«

Afslører blodprøve og blodtryksmåling at alt i orden, bør man få målt sin hjertesundhed hvert femte år, siger han.

Afslører prøverne problemer, der på sigt indikerer en risiko for hjerte-kar-sygdomme, er der gode muligheder for at forebygge, at de udvikler sig.

En ny kedelig statistik fra Eurostat afslørede i sidste uge, at danskere har færre gode leveår end borgere i mange af de lande, vi normalt sammenligner os med.

For eksempel har vi danskere i gennemsnit kun 62,4 sunde leveår, før vi rammes af en eller anden form for sygdom eller skavank, mens svenskerne har 67,5 sunde leveår.

Kigger man til Sydeuropa, har italienerne i snit hele 11 flere sunde leveår end danskerne.

»Det er betænkeligt, at den store forskel skyldes faktorer, som vi kan lave om på. For eksempel at rygning og alkohol er et større problem i Danmark end i andre lande,« siger Gunnar Gislason.

Andre faktorer er svære at ændre på. 

En blodprøve og en blodtryksmåling kan afsløre om hjerteproblemer kan være undervejs. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Alder er i sig selv en stærk risikomarkør for hjerte-kar-sygdomme, og det er et faktum, at blodtrykket stiger, jo ældre vi bliver.

»Alder og familiehistorie kan vi ikke gøre så meget ved, men vi kan ændre på mange andre forhold, der øger risikoen.«

For eksempel kan vi undgå:

  • Rygning. Hvis man allerede ryger, kan man få hjælp til at droppe den vane.

  • Stillesiddende livsstil, overvægt og usunde kostvaner.

  • Stress.

  • Diabetes.

»Man kan med fordel sætte fokus på sund kost motion og søvn for at passe på sit blodtryk,« siger forskningschefen.

Og det er ikke nødvendigvis meget, der skal til.

Ifølge en ny kampagne fra Hjerteforeningen kan bare 20 minutters gang – eller fire minutters aktivitet med meget høj puls – om dagen reducere risikoen for hjertesygdom med 20 procent.

»For nogle vil det være medicin der skal til, for nogle vil et rygestop eller en livsstilsomlægning gøre en forskel. Pointen er at man ikke skal stå alene med det, men kan få hjælp hos sin læge,« siger han.

»Der er så meget at vinde.«