Børnene er flyttet hjemmefra, pensionen nærmer sig, og det er god tid til at gøre alle de ting, du længe har drømt om.

Men bedst, som friheden står for døren, kommer skavankerne snigende.

Gigt, diabetes, kol eller forhøjet blodtryk – det er bare nogle af de sygdomme, som rammer os i seniorlivet og kan frarøve os meget livsglæde.

Især danskere bliver tidligt syge – meget tidligere end for eksempel vores norske og svenske naboer. I gennemsnit har vi kun 62,4 sunde leveår, mens svenskerne har 67,5, viser nye tal fra Eurostat.

Tallene afspejler danskernes livsstil de sidste 30-40-50 år, siger Morten Scheibye-Knudsen fra Københavns Universitet, som er en af Danmarks førende aldringsforskere.

»Og der ryger vi nok lidt mere, vi drikker nok lidt mere alkohol, og vi spiser nok lidt mere usundt end vores naboer,« lyder en del af hans forklaring.

Tal fra OECD viser rigtig nok, at danskere over 15 år drikker 26 procent mere alkohol end svenskerne, ligesom 11 procent af danskere ryger dagligt mod kun 8,5 procent af svenskerne.

Professoren mener, vi på nogle punkter har indrettet samfundet uhensigtsmæssigt:

»Det her med, at man for eksempel godt må ryge på små barer, synes jeg er hul i hovedet,« siger han.

Tallene får Diabetesforeningen til at slå 'sundhedsalarm'. Organisationen kræver, at politikerne gør mere for at forebygge sygdom.

»Vi bør jo som samfund tage de her tal ligeså alvorligt, som vi har taget PISA-undersøgelsen,« siger vicedirektør Eva Tingkær med henvisning til den meget omdiskuterede undersøgelse, som viser, at danske børn sakker bagud i skolen. 

Undersøgelsen affødte politisk diskussion og fik regeringen til at foreslå store ændringer. Det samme efterlyser Eva Tingkær på sundhedsområdet.

»Noget, man har gjort i Sverige, er at sætte mål for, hvor mange der ryger – det har betydet, at færre ryger. Man kan kigge til Norge og se på cigaretpriserne: Det har også haft en stor effekt på rygning,« siger hun.

»Og sådan er det også med alkohol.«

Hun foreslår også at indføre nulmoms på frugt og grønt, som politikerne flere gange har drøftet, så danskere får et incitament til at spise sundere og undgå overvægt.

På den positive side bemærker Morten Scheibye-Knudsen, at vi danskere tilsyneladende bliver sundere på nogle afgørende punkter.

»Det ser ud, som om vi er blevet bedre til ikke at ryge. Og vi er nok også blevet bedre til ikke at gå fuldstændig hovedkulds i alkoholtønden,« siger han.

Det er godt for folkesundheden, for alkohol og rygning giver ifølge professoren »øget risiko for stort set alle sygdomme«.

Det gælder for eksempel kræft og type 2-diabetes. Og noget sygdom kan skabe en slags dominoeffekt:

»Hvis man får sukkersyge, øger man risikoen for at få Alzheimers,« siger Morten Scheibye-Knudsen. »Så der er afledte effekter.«

Professoren beskæftiger sig med, hvordan man udskyder ikke bare døden, men også sygdom. Det sidste er noget, mange mennesker måske ikke tænker over.

»Det er først, når man har problemer med at gå op ad trappen, at man begynder at mærke: ‘shit, måske skulle jeg ikke have røget de sidste 30-40 år.«