Stort set ingen danskere følger kostrådene. Så deprimerende var konklusionen, da DTU i denne uge fremlagde en ny undersøgelse af danskernes kostvaner.
Skal danskerne spise sundere handler det om, at ‘sundhed skal smage godt - ikke sundt', siger kokken Claus Holm. Få de tips, han bruger til at lokke smagen frem og husk: Man gerne må skyde genvej i køkkenet.
Uge efter uge kører Claus Holm sin food truck rundt i landet, parkerer foran en Brugsen og serverer mad til de kunder, der kommer forbi.
»Når jeg laver mad, bruger jeg varmen og nogle få tricks,« siger han.
En af de retter, han overrasker mange med, er snackgulerødder, stegt hårdt op i vindruekerneolie, paprika, salt, peber.
»Jeg branker dem af og drysser dem med parmasan. Folk tror, det er pølser.«
De danskere, han møder, er nysgerrige både på nye smage og ingredienser, men mange mangler viden om, hvordan de hjemme i deres eget køkken kan få maden til at smage af mere:
»En fejl mange begår er, at de koger kødet.«
I stedet skal vi lære at stege, braisere og branke.
»God smag skaber man ved at blande sødt, surt, salt og bittert, noget der er sprødt og noget der er brændt,« siger han.
Ifølge DTU’s undersøgelse fylder frugt, grønt og bælgfrugter for lidt i danskernes kost. Det betyder, at vi kan mangle proteiner, vitaminer, mineraler, der er nødvendige for os.
Spidskål er en af de grøntsager, som sundhedseksperterne gerne vil have os til at spise mange flere af.
»Men snitter man bare et spidskål og spiser det som salat, er der mange, der tænker: ‘Fy for statan’. Mange tænker på grønt som salat, og så gider de ikke æde det.«
I stedet anbefaler Claus Holm at finde en pande frem flække spidskålet på midten og stege det ved høj varme.
»Så får man det, kokke kalder Maillard-effekten, hvor overfladen karamelliserer. Det giver en umami effekt på grøntsagerne. Og så har man én gratis smag der.«
»Skær den lune kål i tynde skiver og vend den med en dressing af kærnemælk (der er væsentligt sundere end fløde og creme fraiche) appelsin, honning, sennep, salt og peber.«
Den traditionelle råkost salat af gulerødder og æbler kan også pimpes:
»Bland revne gulerødder med æbler, vend det med teriyaki og sesamfrø, og top det med hytteost og ristede mandler, så bliver det en smagsoplevelse,« lover Claus Holm.
Men sund mad må også meget gerne ligne de retter, vi kender og elsker, som spaghetti kødsovs og boller i karry.
»Laver man kødsovs med oksekød er det pisse dyrt, men mange frygter, at det ikke smager af noget, hvis man i stedet bruger kylling.«
Claus Holm lover, at det ikke vil ske, hvis man rister løg, hvidløg, squash og kikærter af ved høj varme sammen med krydderier. Sørger man for at brænde krydderierne godt af, er man godt på vej til en mere velsmagende ret.
»Læg grøntsagerne til side og rist på samme pande kyllingekødet af, før man igen tilsætter grøntsagerne og flådede tomater. Så har man en ret, hvor der er 50/50 af kød og grøntsager, men hvor smagen sidder lige i skabet.«
»Skal jeg lave boller i karry, rister jeg grøntsager (for eksempel squash, blomkål eller broccoli) og kødboller af i vindruekerneolie og karry, hælder æblemost, kokosmælk og edamamebønner på og lader det koge op, før jeg smager til med salt og peber.«
Til dem der mener, at boller i karry er besværligt, fordi man først skal lave kødbollerne, har Claus Holm også et råd.
»Køb kødbollerne frosne. Det gør jeg.«
Når han snakker med danskerne om den mad, de spiser, er han ikke i tvivl om, hvad der er vigtigst for mange:
»De går op i pris. Den er 100 procent vigtig, men de vil også gerne have inspiration til retter, der er semi-sunde. Men klimavenlighed, bæredygtighed og økologi, det er ikke dét, folk i Jylland går op i.«
Skal han give eksperterne og politikerne et råd, til hvordan de får danskerne til at spise sundere, lyder det:
»Man skal i hvert fald ikke pege fingre ad dem eller foodshame dem. For alle gør det, de kan, der hvor de er.«