Det er en travl hverdag, som Caroline Wozniacki har i øjeblikket.

For det er nemlig ikke mere end fire måneder siden, at den danske tennisstjerne blev mor for første gang.

En rolle, som den 31-årige verdensstjerne jubler over.

»Det har været fantastisk, men jeg har også haft travlt. Jeg er enormt glad, og Olivia har det rigtig godt. Hun vokser meget for tiden. Det er helt sikkert noget andet, end jeg har været vant til. Hun er chefen,« siger Caroline Wozniacki til B.T. ved 'Den største af de største sportsstjerner' lørdag aften.

Caroline Wozniacki sammen med sin ægtemand, David Lee.
Caroline Wozniacki sammen med sin ægtemand, David Lee. Foto: Claus Bech
Vis mere

Rollen som nybagt mor er dog noget, som den danske superstjerne klarer særdeles godt. Det fortæller danskerens ægtemand, David Lee.

»Hun er en helt fantastisk mor. Jeg er meget, meget stolt af hende, og som alt andet tager hun det som en konkurrence i forhold til, hvor god hun kan være til sit job,« siger han og tiløjer:

»Nu er hendes job at være en mor, og jeg synes, hun er virkelig fokuseret på det hver eneste dag. Jeg kunne ikke være mere stolt af, hvordan hun er blevet som mor.«

Det var i juni, at Caroline Wozniacki og David Lee stolt kunne afsløre, at de var blevet forældre til en lille pige.

Den danske tennisstjerne er nomineret til Danmarks største sportsnavn gennem tiderne ved 'Den største af de største sportsstjerner'.

Du kan følge det store show i B.T.s liveblog lige HER.