Den tidligere mangeårige MMA-stjerne Travis Fulton er afgået ved døden i et amerikansk fængsel.

Han blev fundet livløs i sin celle dagen efter, at han havde indrømmet at have udnyttet børn seksuelt samt at være i besiddelse af børnepornografi på sin computer.

Det skriver det amerikanske medie Sports Illustrated.

Episoden i fængslet bliver lige nu efterforsket, men man arbejder med den teori, at Travis Fulton begik selvmord ved at hænge sig selv.

Han har rekorden for flest MMA-kampe. Nemlig 320.
Han har rekorden for flest MMA-kampe. Nemlig 320. Lasse Claes Pedersen

Den 44-årige amerikaner blev fundet af vagterne, da de gik en rutinerunde for at tjekke, om alt var, som det skulle være, i cellerne.

Der blev tilkaldt redningspersonale med det samme, som forsøgte at genoplive den tidligere MMA-stjerne, men uden held.

Travis Fulton har siddet i fængslet siden 19. februar i år, hvor han blev anholdt, fordi han havde lokket en mindreårig pige til at udøve seksuel adfærd. Sports Illustrated tilføjer, at en kvinde senere også blev identificeret.

I 2013 var den tidligere MMA-stjerne ligeledes anklaget for at have taget tøjet af en 13-årig pige, så der kun var undertøjet tilbage.

Travis Fulton har rekorden for flest MMA-kampe nogensinde. Han har nemlig kæmpet hele 320 kampe.

Hans karriere startede i 1996.