Phil Mickelson ved det godt selv. Der er sket noget med hans krop.
'De der mærkelige buler på siden af min mave har jeg aldrig før,' konstaterer han selv.
Den 49-årige amerikanske golfstjerne har aldrig været kendt for at være blandt de mest trimmede, når det kommer til kropsfremtoning.
Men der er sket noget.
Det kan man se på et billede, som hans søster har lagt ud af golfspilleren fra en strandtur. Her kan man se Phil Mickelson ligefrem have en slank og markeret overkrop.
Som han selv forklarer videre om 'de mærkelige buler på siden af maven':
'Lægen siger, at det er muskler, og at det ikke er noget at bekymre sig om,' lyder det selvironisk fra Phil Mickelson i kommentaren til søsterens billede.
Se det her:
I det hele taget har Phil Mickelsons krop fået stor opmærksomhed på det seneste. I sin oprindelige kommentar til billedet lyder det fra søster Tina Mickelson:
'Det ser ud til, at lægmusklerne har arbejdet sig op.'
Det er en hentydning til, at Phil Mickelson ganske usædvanligt spillede lidt golf i shorts for nylig. Og her fremvist han altså nogle særdeles veltrænede underben, som skabte stor opmærksomhed.
Dem kan du se her, for selv de udsendte fotografer zoomede ind på dem:

Phil Mickelsens kropslige udvikling får også kommentarer med på vejen på sociale medier. Her vælter det ind med kommentarer om, at han ligner en 'græsk gud' eller en 'adonis', og at 'det er ikke til at finde ud af, om man skal være misundelig på hans golfspil eller krop'.
For små 10 år siden erkendte Phil Mickelson, at hans vægt snildt kunne svinge op og ned.
»Jeg har taget lidt på. Jeg har en tendens til at blive påvirket af min hustru. Når hun er gravid, tager jeg vægt på. Når hun ikke gravid, taber jeg kiloene igen sammen med hende,« fortalte han Golf Magazine i 2010.
Også golfkollegaen Brooks Koepkas krop har været gennem en større transformation i år. Han fik dog kritik for det store vægttab.


