Det koster at bo i den luksuriøse del af USA.
Lindsey Vonn og P.K. Subban blev forlovet sidste år, og nu har stjerneparret investeret millioner i deres nye hjem.
Parret har købt en villa i det ekstravagante Beverly Hills til en værdi af 6,75 millioner dollar - svarende til lidt over 46 millioner kroner. Det skriver Los Angeles Times.
Med i købet får sportsparret fire soveværelser, seks badeværelser, swimmingpool og spa, skriver mediet videre.

Parret har været sammen siden 2018. P.K. Subban faldt på knæ i sommer, hvor Lindsey Vonn sagde ja, og senere valgte hun at gengælde knæfaldet, så også P.K. Subban kunne få en forlovelsesring.
På Instagram uddybede hun sin begrundelse for at gå utraditionelt til værks.
'Vi snakker så meget om ligestilling, men handling betyder mere end ord. Mænd bør også få forlovelsesringe, og det er lige, hvad P.K. fortjener. Jeg kan ikke vente med at gifte mig med dig.'
35-årige Lindsey Vonn indstillede sin ski-karriere 2019. Hun har vundet tre olympiske medaljer – heraf en guldmedalje i legende i 2010 – ligesom hun har vundet fire VM-guldmedaljer.