Han blev spurgt til de ord, han havde sagt om coronavaccinen. Og det svar Jonathan Isaac kom med er blevet set over 4,1millioner gange.

Det startede, da NBA-stjernen i et interview fortalte, at han var 'en stolt uvaccineret', der var begyndt at læse op på historien og så Donald Trumps pressemøder. Noget, der dog var en misforståelse, men at han ikke er vaccineret er korrekt, slog han fast.

»Jeg er ikke anti-vax, jeg er ikke anti-medicin, jeg er ikke anti-videnskab,« lød det på en mediedag fra Jonathan Isaac.

Orlando Magic-spilleren fortalte, at hans holdning til vacciner ikke kommer fra Donald Trump, og han understregede, at han har kæmpe respekt for alle i sundhedsvæsenet, ligesom han er stolt af at leve i et samfund, hvor vacciner bliver tilbudt.

Jonathan Isaac (tv.) vil ikke vaccineres.
Jonathan Isaac (tv.) vil ikke vaccineres. Foto: Ashley Landis
Vis mere

»Når det så er sagt, synes jeg, at det er den enkeltes valg, om man vil tage vaccinen. Det er helt op til en selv, man skal ikke mobbes, man skal ikke presses, man skal ikke tvinges. Og jeg skammer mig ikke over at sige, jeg ikke har det godt med at få en vaccine lige nu,« sagde han og fortsatte:

»Vi er alle forskellige. Vi kommer alle fra forskellige steder. Vi har forskellige oplevelser og tror på forskellige ting. Og hvad du gør med din krop, når det kommer til at proppe medicin i den burde være dit eget valg, uden du skal gøres til grin eller høre på andres meninger,« sagde han.

Jonathan Isaac har selv tidligere været smittet med coronavirus, og det er med til at gøre, at han ikke er helt så bange for det lige nu, fordi han har antistoffer i kroppen og er i god form, fortæller han.

NBA-spilleren fortæller, at det der holder ham tilbage lige nu blandt andet er muligheden for bivirkningen, selvom han godt ved, sandsynligheden er lille.

Desuden synes han heller ikke de reaktioner, der kommer, når han siger, det skal være et frit valg gør, at han får lyst til at gøre 'hvad de siger'.

Basketspillerens svar er blevet delt flittigt på Twitter, og her har millioner altså set hans svar.

NBA har meldt ud, at spillere der ikke er vaccineret fortsat kan spille. De bliver altså ikke udelukket men i stedet underlagt nogle restriktioner.

De skal blandt andet testes oftere, og så må de eksempelvis ikke spise i samme lokale som vaccinerede holdkammerater.