Hope Solo er med egne ord 'chokeret og knust'.

'Det er en svær nyhed at dele, men det er endnu sværere at forstå den afskyelige handling,' lyder det fra hende.

På Instagram fortæller den tidligere amerikanske landsholdskeeper, at en af hendes hunde har været offer for et angreb. Se opslaget - og hunden Conan - nederst i artiklen

'Vores fantastisk hund Conan er i kritisk tilstand efter at være blevet skudt i aftes,'konstaterer hun på det sociale medie.

Af opslaget på Instagram fremgår det, at skaderne på hunden er så alvorlig, at den skal have en protese på det ben, der blev ramt af skuddet.

Hope Solo har en del hunde, oig hun har tidligere fortalt om sin forkærlighed for hunde af racen doberman:

»Jerramy siger altid, at 'doberman-hunde minder mig om dig: De er loyale, stolte, og folk er bange for dem'. Men de ville aldrig skade nogen. Sasha (en anden af Hope Solos hunde, red.) er i princippet bange for alt, der rører sig,« lød det for nogle år siden ifølge People.

Det fremgår ikke, hvem der har skudt hunden Conan.

Hope Solo var i 16 år keeper for det amerikanske fodboldlandshold, hvor det blev til over 200 kampe, og hun var i årevis en af sportens mest fremtrædende spillere. Hun vandt OL to gange og VM en enkelt gang.

Hun og ægtemanden Jerramy Stevens blev for få måneder siden blevet forældre til et sæt tvillinger - en fødsel de holdt hemmelig for offentligheden.

Her kan du se Hope Solo og Jerramy Stevens sammen med deres hunde. Conan står yderst til venstre: