Hope Solo afslørede nyheden på direkte tv.
»Ja, vi skal have en dreng og pige,« sagde den tidligere fodboldspiller.
Sådan lød det forleden i fodboldmagasinet 'Weekend Winners' hos beIN SPORTS, hvor den tidligere målmand fungerer som ekspert.
Beskeden kommer bare få måneder efter, at Hope Solo i et interview afslørede, at hun sidste år måtte abortere under sin graviditet.

Hun var ligeledes gravid med tvillinger dengang, da hun forsøgte at blive præsident for det amerikanske fodboldforbund.
»Lægerne sagde, at jeg var timer fra at dø,« fortalte hun dengang om sidste års mislykkede graviditet.
Hun endte endda med at få fjernet den ene æggeleder.
Nu er hun altså igen i lykkelige omstændigheder med sin kæreste, den tidligere NFL-spiller Jerramy Stevens.
Og på tv afslørede hun, at 'et mini-fodboldhold er på vej'.
Hope Solo spillede mere end 200 kampe for det amerikanske kvindefodboldlandshold, og hun var i årevis en af sportens mest fremtrædende spillere. Og regnes for en af tidernes bedste kvindelige målvogtere.
I 16 år spillede hun på det amerikanske landshold, og hun vandt OL to gange og VM en enkelt gang.
Se Hope Solo annoncere sin graviditet på tv herunder:



