Sex, kokain og et forlist kendisægteskab.

Den tidligere NBA-stjerne Lamar Odom lægger alt ud i sin kommende selvbiografi, 'Darkness to Light'.

Følgere af reality-serien om den farverige og celebre Kardashian-familie, 'Keeping Up With the Kardashians', kender nok Lamar Odom som Khloe Kardashians eks-mand, der kæmpede med bl.a. depression og stofmisbrug.

Parret nåede at være gift i fire år, inden de i 2013 blev separeret i 2013.

»I et stykke var det lykken at være sammen med hende, og jeg har aldrig været gladere. Vi var ét af de mest kendte par i Hollywood, og sammen tjente vi flere penge, end vi gjorde hver for sig,« har Lamar Odom, hvis utroskab kom til at koste ham ægteskabet med Khloe Kardashian, fortalt til People.

»I starten af ægteskabet var jeg hende tro. Men jeg kunne ikke håndtere den dødelige cocktail af spotlight, afhængighed og en karriere, der lakkede mod enden.«

»Jeg kunne ikke holde min p.. i bukserne eller kokainen ude af min næse.«

»Jeg ville ønske, jeg havde været en bedre mand. Det (utroskaben, red.) nager mig stadig i dag. Men den fortrydelse er noget, man skal lære at leve med.«

Ifølge basketball-stjernen, der blandt andet spillede for LA Lakers, inden karrieren stoppede i 2013, led han i en længere periode af sex-afhængighed. Og han kan i dag se tilbage på et enormt antal af sengepartnere.

»Jeg har haft sex med mere end 2000 kvinder. Blandt dem er der så mange strippere, at jeg har opgivet at tælle dem. For mig var det ikke det store, men ofte betalte jeg dem.«

»Jeg var aldrig nedværdigende over for dem,« fortæller 39-årige Lamar Odom.

»Sex førte som regel til stoffer, fordi man så lige 'dobler' op på den gode følelse. Så min sex-afhængighed og stofmisbrug gik hånd i hånd. Jeg løb tør for porno – så ved du, at tingene er ude af kontrol.«

Selvom parret havde været separeret i et par år, var Khloe Kardashian ved Lamar Odoms side, da han tog en overdosis på et hotelværelse i oktober 2015.

»Jeg kan huske, at jeg vågnede op – og der sad hun og viste mig billeder af min mor.«

»Hendes kærlighed til mig må have været betingelsesløs. Det er det eneste, der kunne give hende styrken til stadig at elske mig på det tidspunkt.«

Skilsmissen mellem Khloe Kardashian og Lamar Odom gik igennem i december 2016.