Verdensmesterskabet i klatring er i disse dage i gang i den russiske hovedstad, Moskva – men lige for tiden snakkes der ikke meget om talkum og sikkerhedsliner.

For en voyeur-skandale har ramt mesterskaberne.

For tv-produceren havde ikke særligt travlt med at filme semifinalen. Han var mere fokuseret på at zoome ind på bagdelen til den østrigske klatrer Johanna Färber.

Under transmissionen, der blev sendt live på YouTube, var der adskillige 'close up's' af et talkum-håndaftryk på den 23-årige østrigers røv.

Austria's Johanna Färber competes in the women's Boulder competition semi-final of the IFSC Climbing World Cup in Innsbruck, Austria, on June 26, 2021. (Photo by Johann GRODER / various sources / AFP) / Austria OUT
Austria's Johanna Färber competes in the women's Boulder competition semi-final of the IFSC Climbing World Cup in Innsbruck, Austria, on June 26, 2021. (Photo by Johann GRODER / various sources / AFP) / Austria OUT Foto: JOHANN GRODER
Vis mere

Det førte efterfølgende til en shitstorm mod produktionen. Og Den Internationale Sportsklatring Union har efterfølgende udsendt en officiel undskyldning til Färber.

»Den Internationale Sportsklatring Union (IFSC) vil gerne undskylde dybt over for Johanna Färber, østrigsk klatring, alle atleterne og sportsklatring-samfundet for de billeder, der blev sendt under kvindernes Boulder-semifinale.«

»IFSC fordømmer objektificeringen af menneskekroppen og vil nu straks gribe til handling for at stoppe dette og beskytte atleterne.«

Det er ikke første gang, at Johanna Färber oplever at blive udsat for nærgående kameralinser. Da der var VM i hendes eget hjemland, Østrig, oplevede hun også, at der blev zoomet ind på hendes bagdel. Dengang reagerede hun med et opslag på Instagram:

»Dette er disrespektfuldt og irriterende. Jeg er en atlet, og jeg ønsker at vise min bedste præstation. Jeg føler mig helt ærligt ukomfortabel ved, at tusinder af seere har set disse scener.«

»Vi er nødt til at stoppe med at seksualisere kvinder i sport og i stedet begynde at værdsætte deres præstationer,« lød det fra den østrigske klatrer.