»Jeg er mere glad for det jeg så i dag end hvad jeg så for et år siden.«

Halstørklædet var noget mindre end da han debuterede som AaB-træner i starten af 2021 - men modstanderen og vejret det samme for spanske Marti Cifuentes.

Resultatet var også, men selvom aalborgenserne tabte med et mål mindre i hans debut mod FCK i februar, er hans AaB-projekt kommet tættere på topholdene.

1-3-tabte holdet til FCK foran et proppet Aalborg Stadion, men det var mere et udtryk for københavnernes individuelle kvalitet med Jonas Wind og rekordtalentet Roony Bardghji, mener Marti Cifuentes:

AaB's træner Marti Cifuentes måtte ligesom i sin første kamp for AaB for et lille år siden, se sit hold tabe til FCK.
AaB's træner Marti Cifuentes måtte ligesom i sin første kamp for AaB for et lille år siden, se sit hold tabe til FCK. Henning Bagger

»Vi spillede mod et hold med rigtig meget individuel kvalitet og som var voldsomt skarpe i dag (søndag, red.),« siger den catalanske træner, inden han opsummerer sit første år som AaB-træner til B.T.:

»Når jeg ser tilbage på det vi har præsteret i det år, jeg har været her, er jeg utrolig stolt. Vi træner dagligt på et rigtig højt niveau, der er mere konkurrence på holdet. Holdets fundament er stærkere,« lyder det fra Cifuentes.

Spørger man i AaB-truppen, er der også tilfredshed med Year 1 med den spanske træner ved styrepinden i Limfjorden.

Kristoffer Pallesen, der også var med da AaB 3. februar tabte 2-3 til FCK - trods en 2-0-føring, kan se en positiv udvikling:

»Hvis man hopper i helikopterperspektivet, så på trods af klasseforskellen i første halvleg, så er vi kommet tættere på,« siger højrebacken, der dengang var back i en firebackkæde, men nu fræser højresiden op som wingback foran tre midtstoppere.

FC Københavns Roony Bardghji løb om hjørner med AaB i søndagens Superligakamp.
FC Københavns Roony Bardghji løb om hjørner med AaB i søndagens Superligakamp. Henning Bagger

Formationen er et af eksemplerne på AaBs udvikling, hvor man også er gået fra tilskuerløse kampe og nedrykningsspil til proppet vesttribune og ånden i nakken af topholdene:

»Marti indledte faktisk sin peptalk lige inden vi løb på banen med at sige, at han var utrolig stolt over hvor langt vi er nået, netop fra hans debutkamp,« fortæller aarhusianske Pallesen, der dog medgav at nederlaget til FCK gjorde juleafslutningen en anelse uforløst:

»Der var jo bagt op til det helt store i Aalborg med fuldt hus, og skulle vi jo 'bare' lige lave en god indsats,« sagde en skuffet Pallesen.

Der var også malurt i den røde Aalborg-snaps for Cifuentes, der trods de positive takter og muligheden for at gå forbi FCK på juleferie, også kan se tilbage på et uforløst pokaleventyr og et straffenederlag i sidste års Europa-playoff mod AGF:

AaB's Rasmus Thelander mod FC Københavns målmand Kamil Grabara bragede sammen i søndagens Superligakamp.
AaB's Rasmus Thelander mod FC Københavns målmand Kamil Grabara bragede sammen i søndagens Superligakamp. Henning Bagger

»Vi skal forbedre os en del,« siger den tidligere Sandrefjord-træner om afstanden op til topholdene, på trods af, sagde Cifuentes, at AaB havde brugt en del penge på transfermarkedet, er de rødhvide stadig en del efter FCK og FCMs størrelse XL i budgettet.

AaB og Cifuentes kan hoppe i den strikkede julesweater som Superligaens nummer, når 2022-kampene sparkes i gang.