»Vores hus i de dage fik Københavns Hovedbanegård til at minde om Trinbrættet ude i Svenstrup.«
I en kælder i Aalborg Øst er der hjerterum.
Der er også en afrikansk krukke med danske småmønter og sengeplads, hvor en af Superligaens dyreste salg nogensinde har overnattet.
Da AaB på nogle hektiske vinterdage i 2017 solgte camerounesiske Christian Bassogog i en sand drømmehandel, boede han hos Kirsten Fallingborg og Jens Peter Hansen – et skolelærerægtepar, der har været lige så meget gift med AaB som med hinanden.
Derfor har hele ni knægte boet i den trygge kælder og har haft det privilegie at kalde Kirsten og Jens Peter for ‘mom’ og ‘dad’, som ‘Basso’ også gjorde.
En dag kom han op fra kælderen og spurgte: »Mom, do you want to go to China with me?«
Forud var gået nogle hektiske timer, der blandt andet inkluderede en Rolls-Royce på AaBs træningsanlæg, et opkald fra Afrikas største stjerne og en invaderet stue.
»Men ‘Basso’ sad bare og så Champions League i fjernsynet,« husker Jens Peter Hansen om døgnet, der gjorde Bassogog til det dyreste salg i AaB’s historie foran Jesper Grønkjær, da kinesiske Henan betalte over 40 millioner kroner for angriberen.
Bassogog var gået fra den tredjebedste amerikanske række til kæmpestjerne i Afrika, nærmest over night, da han var den bærende spiller på det camerounesiske landshold, der overraskende vandt Africa Cup of Nations i 2017.
Med den unge AaB’er som turneringens spiller.
Det katapulterede ham op i verdenseliten og gav dollartegn i øjnene på daværende sportsdirektør i AaB Allan Gaarde. Han har for nylig afsløret, hvordan et russisk hold havde hyret den camerounesiske holdleder til at kurtisere ham.
Det var dem, der parkerede Rolls Roycen på Hornevej.
»Det var Lokomotiv Moskva,« fortæller Jens Peter Hansen i dag, flere år senere – men stadig kun 20 minutter efter han lige har talt med ‘sin tredje søn’:
»Vi fik jo et forhold til ham – og har et forhold til ham. På mit uforbederlige franske sagde jeg til hans bryllup, at han var vores tredje søn,« siger Jens Peter Hansen, der har været assistenttræner for AaBs Superligahold, men primært har gjort sig som træner i ungdomsafdelingen.
Og så havde skolelæreren fransk på seminariet, og det var genvejen til at Bassogog, der intet engelsk kunne, flyttede ind i kælderen hos ham og Kirsten:
»Vi synes, vi har en forpligtelse, når vi inviterer dem ind i vores hus. De kommer jo med en drøm alle sammen,« siger Jens Peter Hansen om de ni knægte, der har haft kælderen som base for deres drømme.
Men Bassogog-historien slår alligevel det meste:
»Der er mange forbrydere, der skal tjene deres penge på sådan noget her. Jeg elsker fodbold, men det åbnede mine øjne og gav mig en afsky for professionel fodbold i lang tid bagefter,« fortæller Jens Peter om aftenen, hvor døren i Aalborg Øst pludselig går op, og en sort mand træder ind i stuen:
‘Hello, who are you?’ spørger Jens Peter.
Med Bassogogs agent Kingsley ved køkkenbordet, mens ‘Basso’ selv slumrede foran tv’et, ønskede den fremmede agent for Lokomotiv Moskva at få angriberen til at skrive under på en kontrakt.
Kingsley forsøgte ihærdigt at bremse de kruseduller, der kunne stavnsbinde camerouneseren til den russiske hovedstad – uden fortrydelsesret.
»De sidder og snakker millioner og alt muligt – og ‘Basso’ sidder bare og ser fodbold i fjernsynet. Det ragede ham en høstblomst,« siger Jens Peter Hansen, der måtte finde sit lærergen – og lærerløn – frem for at fortælle Bassogog, hvor meget en skolelærer skulle arbejde for at tjene en månedsløn af den, han nu blev tilbudt.
Til sidst gik Christian Bassogog i seng, da Champions League-kampen i fjernsynet var forbi, mens de to agenter sad uforløste tilbage, og den store bil stadig holdt i Kirsten og Jens Peters indkørsel:
»Vi tror så, de kører, men der går ikke mere end fem minutter – så banker det på døren igen. Det var Kingsley, der sagde, der ikke var noget at gøre – ‘Basso’ skulle til Kina.«
Derfor måtte Jens Peter banke på døren til Bassogogs soveværelse og fortælle, at han klokken syv næste morgen skulle med et fly til Kina.
Men Christian Bassagog var ubøjelig og ville blive i Nordjylland. Til sidst kom han dog traskende op ad kælderen og spurgte Kirsten:
»Mom, do you wanna go to China?« – Folkehelten i hjemlandet Cameroun ville ikke til ‘Riget i Midten’ uden sin plejefamilie fra Aalborg. Derfor tog ‘mom and dad’ med til Kina, for at deres ‘tredje søn’ kunne lande ordentligt i sit nye hjem, alt imens Allan Gaarde færdiggjorde forretningen, der gjorde Bassogog til AaBs dyreste salg:
»Det er heller ikke nogen hemmelighed, at da vi tog til Kina var det hårdt – og Kirsten græd uafbrudt i fire dage,« siger Jens Peter Hansen om sin hustru, der ligesom ham selv følte, at de blev involveret i en slags menneskehandel.
Savner I ham?
»Det gør vi!« lyder det prompte med et smil:
»Han gav et specielt liv i huset, og du kunne stille et ur efter ham. De fodboldkampe, vi har set i tv…,« fortæller Jens Peter, der med sin egen fodboldfortid som divisionstræner brugte Champions League-kampene til at fortælle om taktik og løbemønstre:
»Han forlangte så uendelig lidt.«
Men camerouneseren, der nåede 32 kampe for AaB, fik sig dog en klokkeklar dansk favoritspise: Kirstens stegte flæsk med persillesovs. Til gengæld var der en anden nationalspise, som ikke faldt i nær så god jord, selvom Bassogog havde spist dem masser af gange før.
Men mod slutningen af sin tid i Aalborg kom sandhederne på bordet:
»‘Daddy, I dont like this food’, sagde han om frikadellerne, som jeg ellers synes var gode.«
De to ærke-AaB’ere, Kirsten og Jens Peter, har slidt både fodboldstøvler og kuglepenne ‘på AaB’. Kirsten har været ungdomsformand i 14 år, Jens Peter har haft fingrene i masser af nuværende og tidligere Superligaspillere, mens sønnerne også har været aktive på både bane, bestyrelse og sidelinje:
»Vi gør det jo, fordi vi er AaB’ere. Og fordi vi har nogle muligheder for at hjælpe. De drenge, der bor her, ønsker vi jo alt det bedste. Jeg ønsker jo af hele mit hjerte, at Prijovic (ung serber, der bor i kælderen nu, red.) får lov til at spille bare to minutter.«
Og når Bassogog, der siden er skiftet til Shanhai, flyver vestover fra Kina, vil destinationen ‘hjem’ have et dansk postnummer:
»Han har en afrikansk krukke med 37 kroner og 50 øre, som stadig står i kælderen. Uberørt. For jeg har sagt, at han skal huske sine penge, når han kommer.«
