Han var blot ude at cykle en tur, da han pludselig blev involveret, i hvad der kunne minde om en scene taget direkte ud af en actionfilm.

Han havde pludselig befærdet sig ind i epicenteret af en ny række demonstrationer i Hviderruslands hovedstad, Minsk.

Uskyldig som han var, blev han alligevel brutalt overfaldet af det hviderrussiske politi, slæbt ind i en pansret vogn og kørt væk.

Det drejer sig om den tidligere OL-guldvinder Darya Domrachevas bror, Nikita.

»Jeg var på vej hen til min mor på cykel, og da jeg kommer hen til en bro, ser jeg folk i olivenfarvede uniformer komme løbende og skrigende hen mod mig. Jeg blev bange og forsøge at vende om. Men herfra kom en ny patrulje af politfolk, der alle var klædt i sort,« siger han til tut.by.

De overrumplede ham og begyndte at slå og sparke, inden han med blodet drivende ned ad ansigtet blev slæbt væk ind i en pansret politivogn.

»Jeg kunne ingenting se på grund af alt blodet. På et tidspunkt troede jeg, at jeg var blevet blind, og så spurgte jeg, om jeg kunne få en ambulance. Men de sagde, at det ikke var nødvendigt, da der var en læge på politistationen.«

Nikita Domracheva forklarer, at hans hænder var helt følelsesløse på grund af håndjernene, der var presset hårdt rundt om håndledene. Da han bad om at få dem fjernet, brød politifolkene blot ud i latter.

»Efter et stykke tid smed de mig over i et nyt køretøj og kørte rundt i byen i en times tid, men her fik jeg i det mindste noget bandage, så jeg kunne stoppe blødningen.«

I sidste ende kom han ind på politistationen sammen med en masse demonstranter.

Og selv om han ikke havde deltaget i demonstrationerne, så underskrev han alligevel et dokument, hvor han medgav, at han havde taget del i dem. Sagen kommer nu for retten.

»Jeg havde det meget skidt, jeg havde hovedpine og kunne ikke modstå. Derfor skrev jeg under,« siger Nikita.

Efter længere tid på hospitalet kunne han mandag morgen tage hjem med en masse hovedskader og skræmmer på hele kroppen. Han har dårligt sovet siden episoden, forklarer han.

Darya Domracheva har ikke selv kommenteret på episoden, men den hviderrussiske biatlet Nadezjda Skardino har på Instagram reageret i forargelse over styret i Hviderrusland.

»Jeg hader jer, OMON. I bliver svagere og svagere hver eneste gang,« skriver hun. OMON er navnet på den Hviderrussiske Indenrigsdepartementsstyrke.

Demonstrationerne mod præsidenten Alexander Lukasjenko har stået på siden starten af august. Flere tusinde demonstranter er blevet anholdt, og hundredevis af dem er blevet udsat for meget grov vold af.

Ifølge det officielle valgresultat fik Lukashenko 80 % af stemmerne ved valget, men oppositionslederen Svetlana Tikhanouskaja mener, at det er valgfusk, og at det var hende, der fik 80 % af stemmerne. Der har udløst de massive demonstrationer og kampe i gaderne i Minsk, som fortsat står på her to måneder senere.