Det kan have kostet dyrt, at NBA-stjernen Nikola Jokic gav verdens bedste tennisspiller Novak Djokovic et kram.
Tirsdag kom det frem, at den serbiske verdensetter i tennis er blevet ramt af coronavirus, og onsdag er det så Jokic, der er blevet testet positiv.
De to herrer krammede hinanden 11. juni under en opvisningsturnering ved navn Adria Tour, som fandt sted i Beograd. Men om den ene har smittet den anden, er uvist.
Det skriver Daily Mail.

Sikkert er det dog, at Jokic nu må vente med at returnere til USA og sin klub Denver Nuggets efter den postive test, men mediet ESPN skriver dog, at han forventes at tage flyveren inden for en uge.
Ifølge forlydenderne fik Jokic coronavirus for en uge siden, men det kræver, at han afgiver to negative test inden for 24 timer, før han kan få lov at tage til USA.
Finalen i Adria Tour skulle være spillet søndag, men blev aflyst, da flere gik ned med coronavirus.
Fem andre ud over Djokovic var tirsdag blevet testet positiv, men tallet er altså stigende med Jokic som det nyeste tilfælde.