NBA-spilleren Meyers Leonard kommer til at få svært ved at benægte sit udbrud under en livesending på streamingtjenesten Twitch.

Her var Leonard godt i gang med at spille Call of Duty, hvor flere fulgte med.

Og åbenbart gik det ikke helt så godt for ham i spillet. For der kom en del bandeord ud af munden på ham. Det var ikke problemet. Det kom først, da han brugte det antisemitiske udtryk 'kike', der betegnes som dybt racistisk.

Han slettede hurtigt sit opslag på Twitter, hvor han promoverede sit stream. Men internettet glemmer aldrig.

Den racistiske kommentar har affødt et stormvejr på de sociale medier, som raser over Leonard.

Her er bare et lille udpluk fra Twitter:

  • 'Fuck dig!'

  • 'Er folk seriøst overraskede? Jeg troede faktisk, det ville ske noget før'

  • 'Du er simpelthen en kæmpe idiot'

  • 'Det er fucking klamt'

  • 'Meyers Leonard blev fyret på sin fridag'

Det hjælper næppe på sagen, at Miami Heats ejer Micky Arison selv er af jødisk afstamning.

Og så er der mange, der peger på, at Leonard var én af dem, der ikke ville knæle i forbindelse med nationalsangen i sommer, da NBA tillod spillerne at gøre netop det.

Meyers Leonard ville som en af de få NBA-spillere ikke knæle i forbindelse med BLM-bevægelsens indtog i ligaen.
Meyers Leonard ville som en af de få NBA-spillere ikke knæle i forbindelse med BLM-bevægelsens indtog i ligaen. Jasen Vinlove

Meyers Leonard har ellers offentligt ytret, at han meget gerne vil blive i Miami, hvor han sammen med sin kone netop har købt et hus til cirka 40 millioner kroner.

Men spørgsmålet er, hvad der sker nu efter Leonards kommentar.

Miami Heat er i gang med at undersøge sagen nærmere, mens NBA også er i gang med sin undersøgelse. hvor man slår fast 'at man er imod hadske ytringer'.

Leonard kommer dog ikke i spil mere i denne sæson uanset, da han døjer med en skulderskade, der holder ham ude resten af sæsonen.