Michael Jordan kan ikke mere. Tydeligt bevæget kommer udbruddet.

»Pause,« siger basketball-legenden.

Det er i mandagens syvende afsnit af dokumentarserien 'The Last Dance', at følelserne bliver sluppet løs. Se klippet nederst i artiklen

Her bliver Michael Jordan bedt om at forholde sig til, hvorfor har gennem årene har været skånselsløs over for sine holdkammerater i jagten på succes med Chicago Bulls.

Her må den seksdobbelte NBA-mester til sidste afbryde interviewet, fordi han bliver tydeligt berørt af emnet. Det sker lige efter, at han siger:

»Hør her, jeg ønskede ikke at gøre det. Jeg gør det kun på grund af den person, jeg er. Det er sådan jeg spiller spillet. Det er min mentalitet. Hvis ikke du vil spille på den måde, så lad være med at spille på den måde,« siger han grådkvalt.

Og kommer herefter med 'pause'-bemærkningen, mens han læner sig frem og ud billedet rystende på hovedet.

I 'The Last Dance' har man også i tidligere afsnit fået et blik ind i, hvordan Michael Jordan pressede sine holdkammerater i Bulls for at kunne nå helt til tops. I et af de to nye afsnit, der mandag er blevet tilgængelige hos Netflix, foldes det ud.

MIchael Jordan (th.) fejrer det sjette (og sidste) mesterskab hos Chicago Bulls. her sammen med Dennis Rodman.
MIchael Jordan (th.) fejrer det sjette (og sidste) mesterskab hos Chicago Bulls. her sammen med Dennis Rodman. Foto: MIKE NELSON
Vis mere

Her fortæller han, hvordan man skal leve op til 'en vis standard' for at kunne være i klubben.

»Når folk ser det her, vil de sige 'nå, han var ikke nogen rar fyr. Han har vist været en tyran'. Det er nok bare sådan, du har det, fordi du aldrig har vundet noget som helst;« siger Michael Jordan:

»Jeg ville vinde, men jeg ville også have dem til at vinde og være en del af det:«

To gange lykkedes det for Michael Jordan at vinde tre mesterskaber på stribe med Chicago Bulls. Fra 1991-94 og fra 1996-98 - det er den sidste af de sæsoner, der er omdrejningspunktet i den populære dokumentarudsendelse.

Andre læser også