Den folkekære danske filminstruktør, forfatter og cykelkommentator Jørgen Leth er – ligesom så mange andre – ved at nå mætningspunktet, når det kommer til coronapandemien.

I et stort interview med Politiken fortæller han, hvordan han savner et liv med restaurantbesøg, avislæsning på cafeer og somre på Haiti.

Men sideløbende med savnet har han også en enorm frygt for at blive smittet med den virus, som kan blive fatal for en mand på 83 år.

»Jeg har jo den alder, som siges at være i farezonen, så det er da klart, at jeg er bange. Jeg gør mig mange tanker om det, og jeg opholder mig så isoleret, som jeg overhovedet kan. Jeg ser ikke så mange mennesker og følger reglerne og er rædselsslagen for at blive fanget af det,« siger Jørgen Leth til Politiken.

Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Og det er ikke så meget døden, det danske kunstikon frygter. Det er tanken om en sygdom, han ikke kan bekæmpe.

»Det er billederne af den her sygdom, men jeg har heller ikke lyst til at sige farvel på den måde. Jeg er bange for at være så gammel, at jeg ingen modstandskraft har, hvis jeg skulle blive smittet.«

Men intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget. Jørgen Leth har nemlig brugt coronaisolationen til at opdage skønheden ved håndbold. LÆS MERE OM DET HER.

Jørgen Leth har i flere årtier dækket Tour de France for TV 2. Men forud efter den franske rundtur i 2018 besluttede TV 2 sig for at prøve noget nyt, og det betød, at Jørgen Leth blev skåret fra Tour-holdet.