'Hvor meget betalte de dig? Forbandede korrupt IDIOT!', 'Fuck din familie' og 'Jeg håber, du dør fattig'.

Det er blot et lille udpluk af de hundreder af hadefulde kommentarer, der lige nu vælter ind over Joakim Mæhles Instagram-profil. 

Den danske landsholdsspiller er ufrivilligt endt som den helt store skurk, efter traditionsklubben Wolfsburg på skuffende vis rykkede ud af Bundesligaen mandag aften.

Den rutinerede danske back modtog to gule kort indenfor få minutter og blev smidt ud allerede i det 15. minut. 

Wolfsburg tabte efterfølgende 2-1 og danskerklubben med både Christian Eriksen, Jonas Wind, Jesper Lindstrøm, Adam Daghim og Joakim Mæhle må nu en tur ned i den næstbedste række.

Fansenes vrede er så massiv, at Mæhle har set sig nødsaget til at lukke for kommentarsporet på sine seneste opslag. 

Joakim Mæhle har endnu ikke selv udtalt sig om den voldsomme hetz
Joakim Mæhle har endnu ikke selv udtalt sig om den voldsomme hetz Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix

Det har dog ikke stoppet raseriet, da fansene er blot rykket videre til ældre billeder for at sende trusler og svine den danske stjerne til.

Nu har VfL Wolfsburg valgt at gå offentligt ud og tage deres spiller i forsvar i et opslag på det sociale medie X:

»Skuffelsen og smerten sidder dybt hos os alle. Kritik og vrede hører med til fodbold, men hvad Joakim Mæhle i øjeblikket oplever af personlige angreb, fornærmelser og trusler, overskrider enhver grænse,« skriver klubben.

Klubben understreger samtidig, at Mæhle er knust over sin egen fejl:

»Dem, der så ham i går i stadionets katakomber, ved, hvilken skyld denne spiller pålægger sig selv. Men fejl hører med til fodbolden. Personlige angreb og trusler må derimod aldrig være en del af den.«

Joakim Mæhle har endnu ikke selv udtalt sig om den voldsomme hetz eller klubbens katastrofale nedrykning, som du kan læse mere om her.

B.T. Fodbold

I dagens udsendelse skal vi forbi alt det, der er sket i Brøndby den seneste uge. Vi kigger på de seneste transferrygter. Mads Frøkjærs episke VAR-rant vender vi også. Ligesom der også kigges forbi Riemers landsholdstrup og Guardiolas farvel. Vært: Lasse Vøge Medværter: Jannick Liburd og Emil Berggreen, B.T.s fodboldeksperter Producere: Frederik Riis-Jacobsen og Emilie Maja Jeppesen Ansvarshavende: Niels Philip Kjeldsen