Trods massive rygter om utroskab, står Hollywood-stjernen Jennifer Lopez fast.

Fast på, at hendes kæreste og forlovede, den tidligere baseball-stjerne Alex Rodriguez, ikke har været sammen med andre kvinder i løbet af deres forhold. Det til trods for at flere har været med riven omkring Alex Rodriguez' intime forhold.

»Jeg mener ikke, det betyder noget. Jeg ved, hvad sandheden er. Jeg ved, hvem Alex er. Han ved, hvem jeg er. Vi er bare glade,« fortæller Jennifer Lopez.

Det var tilbage i marts måned, at en anden tidligere baseball-stjerne, Jose Canseco, udtalte, at Jennifer Lopez var 'en stakkels pige, der ingenting vidste'.

Alex Rodriguez gik på knæ i midten af marts måned.
Alex Rodriguez gik på knæ i midten af marts måned. HECTOR RETAMAL

Årsagen? Alex Rodriguez skulle have været Lopez utro med Jose Cansecos ekskone, Jessica.

Men de beskyldninger giver Jennifer Lopez ikke meget for. Det fortæller hun i et interview med talkshowet 'Breakfast Club', skriver det amerikanske medie TMZ.

»Vi vil ikke lade andre mennesker fortælle os, hvordan vores forhold er. Jeg ved, hvordan vores forhold er.«

Det er ikke den eneste ærgerlige beskyldning, der har ramt Jennifer Lopez og Alex Rodriguez efter den store nyhed.

Også den tidligere Playboy-model, Zoe Gregory, har fortalt, at Alex Rodriguez bombarderede hende med sleske beskeder og garneret det med et billede af sin penis.

Alex Rodriguez’ beskeder til Zoe Gregory begyndte omkring julen sidste år. Der gik ifølge Gregory ikke længe, før Rodriguez begyndte at foreslå trekanter med hendes veninder. Beskederne stoppede i slutningen af januar - små syv uger før, at Alex Rodriguez fik ja til sit frieri af Jennifer Lopez, mente Zoe Gregory.

Dog ser det også ud til at prelle af på Jennifer Lopez, der formentlig bruger mere tid på bryllupsplaner end på tanker om utroskab.

Hvornår Alex Rodriguez og Jennifer Lopez skal giftes, er endnu uvist.