Der har været mange opgør mellem de to brodernationer Danmark og Sverige, men vanvidskampen i 2007 er uden tvivl det mest mindeværdige. Kampen bliver husket som en nervepirrende kamp, hvor Danmark formåede at udligne efter at have været bagud 3-0. Den bliver husket, fordi Christian Poulsen stak Markus Rosenberg en mavepuster og fik det røde kort. Men i særdeleshed bliver den husket, fordi en buttet fyr ved navn Ronni Nørvig pludselig løb ind på banen. I 88. minut angreb han dommeren Herbert Fandel, men blev stoppet af den danske forsvarsspiller Michael Gravgaard.
Den aften blev Ronni Nørvig kendt i Danmark. I pressen blev den dengang 29-årige mand tildelt navne som "fodboldidioten" og "fodboldtossen, og det lille amokløb havde store personlige konsekvenser for Ronni.
Byretten idømte ham 30 dages betinget fængsel og 40 timers samfundstjeneste for vold og ulovlig indtrængen. I Landsretten blev dommen ændret til 20 dages ubetinget fængsel.
Oveni blev han idømt en erstatning på svimlende 1.869.269 kroner til DBU, men i sidste ende slap han med at skulle betale på 315.000 kroner.
I dag har fodboldidioten genvundet respekten fra familie og venner, og han er formentlig også blevet tilgivet af en stor del af sine landsmænd. Derfor er han også kommet videre i sit liv. Et liv hvor fodbold fylder langt mindre end det gjorde førhen.
»Jeg har mistet min passion,« siger han i et stort interview med det svenske Sportsbladet.
De sidste otte år har han brugt på at skabe sig et helt nyt liv. I dag bor han i en lille by i det vestlige Sverige og er far til flere børn. Men også i Sverige har de hørt om fodboldtossen:
»Det lykkedes mig at ødelægge det første indtryk af mig, for alle mennesker i hele Skandinavien. Jeg er nødt til at kæmpe for resten af mit liv til at etablere det igen,« siger Ronni.
Om lidt går det løs igen. 17. november møder Danmark igen Sverige i Parken. Men selvom Ronni ikke længere har karantæne hos DBU, vil han ikke være at finde på tilskuertribunerne:
»Jeg gjorde noget meget, meget dumt i 2007. Jeg forstår, hvis der er en stor gruppe af mennesker, der ikke ønsker at se mig der.«
Han var så chokeret over sin egen opførsel i 2007, at han helt mistede sin passion for fodbold.
»Jeg formåede at dræbe min bedste ven - min kærlighed går til fodbold. Jeg ser ikke på fodbold på samme måde, som jeg gjorde for ti år siden. Den store passion er væk. Jeg var så skræmt af min egen adfærd den nat.«
Han vil dog ikke udelukke, at han en dag kan finde på at gå ind og se en landskamp igen.
»Næste gang jeg går ind og ser en fodboldkamp med Danmark, er hvis en af mine børn lide det. Men det vil tidligst være om ti år. Jeg synes, det er godt nok at se kampene på tv.«
