Han har efter eget udsagn haft sex med mere end 2.000 kvinder. Med strippere og prostituerede. Han har været afhængig af sex, porno og stoffer og var sin tidligere hustru utro utallige gange.

Nu skal Lamar Odom giftes. Igen.

Den tidligere NBA-stjerne har stillet sin kæreste det store spørgsmål. Og på Instagram har den personlige træner Sabrina Parr helt enkelt fortalt hele verden: 'Jeg sagde ja.' Se ringen i bunden af artiklen

Lamar Odom har tidligere været gift med Khloé Kardashian. De blev gift efter at have kendt hinanden i kun en måned.

Og hvis ikke basketballspilleren - dengang hos LA Lakers - på det tidspunkt var kendt i USA, så blev han katapulteret ind i amerikanernes bevidsthed ved at gifte sig ind i den tv-celebre familie.

Forholdet blev turbulent, og basketballspilleren har leveret alle detaljerne om sit vilde liv i selvbiografien 'Darkness To Light', der udkom tidligere på året.

De blev endeligt skilt i 2016 efter flere års separation og skilsmisse-forhandlinger, men de har hele tiden haft et nært forhold på trods af hans mange eskapader.

Khloe Kardashian var eksempelvis ved Lamar Odoms side, da han i skilsmisse-perioden fik en overdosis på et bordel og blev indlagt.

Tidligere på året fandt den nu tidligere NBA-stjerne så sammen med Sabrina Parr, og han har én god forklaring på, hvorfor deres forhold er godt.

»Sandheden? Hun er sort. Der er ikke noget pis med hende,« har Lamar Odom forklaret.

Han har selv på Instagram sat følgende ord på forlovelsen: 'Må jeg præsentere min nye forlovede. Hun bliver snart fru Parr-Odom. Hun er den eneste ene.'

Her er forlovelsesringen på Sabrina Parrs finger: