Lamar Odom er ikke i tvivl om, hvordan hans nye forhold til Sabrina Parr er anderledes end de tidligere, han har været i.

»Sandheden? Hun er sort. Der er ikke noget pis med hende.«

Sådan siger basketspilleren kækt i et interview med Dish Nation. Et interview, hvor også Sabrina Parr er med.

Det er den første kæreste, Lamar Odom viser offentligt frem siden bruddet med realitystjernen Khloé Kardashian. Et forhold, der til tider var turbulent, og som blev ødelagt af Odoms utroskab og stofmisbrug.

Noget, han selv har indrømmet. Den forhistorie kunne måske godt skræmme nogle kvinder væk, men sådan har det ikke været med Sabrina Parr, der er personlig træner og livstilscoach.

»Jeg tror, smerte af og til gange tiltrækker kvinder. Som den slags smerte, jeg har været igennem,« siger Lamar Odom, der dog hurtigt bliver afbrudt af sin nye flamme.

»Sådan var det slet ikke for mig. Jeg blev ikke tiltrukket af smerten og alt det drama. Du skal møde folk, hvor de er. Han (Lamar Odom, red.) var aldrig i en position, hvor han kunne være nogens mand. Han var syg. Han skulle hele. Han skulle sørge. Han oplevede mange tab.« siger Sabrina Parr.

I 2006 mistede Lamar Odom sin blot seks måneder gamle søn Jayden som følge af vuggedød, og få dage inden havde han mistet sin tante. Som 12-årig mistede han sin mor, og for et par år tilbage mistede han to venner, der havde et stofmisbrug.

I flere år dannede Lamar Odom par med Khloé Kardashian, men forholdet gik i stykker. Blandt andet fordi Odom ikke kunne holde sig væk fra andre kvinder og stoffer.
I flere år dannede Lamar Odom par med Khloé Kardashian, men forholdet gik i stykker. Blandt andet fordi Odom ikke kunne holde sig væk fra andre kvinder og stoffer. Foto: PHIL McCARTEN
Vis mere

»Han havde aldrig tiden til at bearbejde det. Jeg vidste, at jeg med mine ressourcer, min personlighed og min attitude kunne hjælpe ham. I første omgang er en kvinde en hjælper. Hvis jeg ikke hjælper ham, skader jeg ham. Man skal have helet sit hjerte og sind først, og så kan man se, hvad det kan blive til,« siger Sabrina Parr, som Odom lige efter kalder 'fantastisk'.

Siden forholdet blev offentliggjort på Instagram, har Lamar Odom da også flere gange erklæret sin kærlighed til Sabrina Parr.

'Jeg troede aldrig, jeg ville føle sådan her igen. Jeg elsker dig, min dronning,' har han blandt andet skrevet til et billede af parret, der kysser.

Det var i starten af august, at Lamar Odom og Sabrina Parr offentliggjorde deres forhold. Det gik dog ikke helt gnidningsfrit, for det væltede ind med grimme beskeder fra fans, der så Odoms opslag som en hån mod Khloé Kardashian. Det kan du læse mere om her.