Seks år ventetid – og et stort prisnedslag.

Det var det, der skulle til, for at håndboldparret Lars Christiansen og Christina Roslyng kunne få solgt deres hus.

Ifølge Se og Hør har en køber nu smidt 3,3 millioner kroner for de 113 kvadratmeter med fjordkig.

Det er noget mindre end de 4.365.000 kroner, som villaen blev sat til salg for, da den først kom på markedet i 2013.

Det er også mindre end de 3.925.000 kroner, som blev betalt for huset i 2010.

På den konto er det hvide hus trods beliggenhed på en af de dyreste adresser i hele Region Syddanmark blev solgt med et tab på cirka 600.000 kroner.

Lars Christiansen og Christina Roslyng blev gift i 2006, men meddelte i 2009, at de skulle skilles – det var herefter, at Lars Christiansen købte huset.

I 2012 fandt håndboldparret så sammen igen, og i dag bor de i Juelsminde. Sammen har de to børn.

Christina Roslyng har i øvrigt også haft store problemer med at sælge en lejlighed i Viborg, hvor hun i mange år spillede.

Også et andet håndboldpar har ligeledes haft svært ved at sælge et hus i Kolding.

Det samme har været tilfældet for Bo Spellerberg og Louise Svalastog Spellerberg, der skulle sælge efter deres skilsmisse. Her tog det over fire år fra første gang, ejendommen blev sat til salg, inden det lykkedes.

Både Lars Christiansen og Christina Roslyng har begge i mange været dominerende spillere på de danske håndboldlandshold.