En prins er til pynt. Han klipper røde snore, hilser pænt på statsoverhoveder og rejser ud i verden for at smile for sit land. Kronprins Frederik har bare villet mere end det i sit snart 50 år lange liv. Og han har gjort det i kraft af noget af det, han elsker mest: Sport.

Han vinder sejladser. Han interesserer sig for de store, danske sportstjerner - og de små. Sporten trækker ham ned i øjenhøjde og highfive-højde. Og så vil han bare gerne være mere end en kransekagefigur.

Kronprinsen er en vinder

Med gråsort vest, solbriller for øjnene og vind i håret står Kronprins Frederik ved roret af den 66 fod store sejlbåd Nanoq. Det er oktober 2017, og i Australiens største sejlads Hamilton Island Race Week med deltagelse af omkring 400 både vinder kronprins Frederik det hele sammen med sin besætning. Og det er langt fra første gang.

For mens de fleste ved, at kronprins Frederik holder af at sejle, er det de færreste, der ved, hvor dygtig han er til det. Anders Myralf gør. Siden 2000 har han sejlet med Kronprinsen.

»Han vil bare vinde. Vi er jo altid et hold. På de mindste både, vi har sejlet, er vi tre. På de største er vi 18. Han er en skide-god teamplayer. Ligesom du på et fodboldhold kan have en wing, der er dårlig for holdet, er det det samme, når du sejler. Det hele er delegeret ud med, hvem der har ansvar for hvad. Der er han virkelig god til at støtte. Han bakker hele tiden op og støtter og roser. 'Hold kæft, hvor er det godt, det der'.

»Det er vigtigt for et hold, at de hele tiden leverer det bedste. Det står han for. Han vil bare levere det bedste, men han får holdet med,« fortæller Anders Myralf.

Anders Myralf har været en del af sejlsporten i omkring 50 år, og i adskillige år har han hørt til blandt eliten. Tilbage under OL i Sydney i 2000 mødte han så kronprins Frederik, da Myralf var landstræner for sejlerne. Siden begyndte de at sejle sammen, og Anders Myralf har kun roser til kronprins Frederiks evner på en båd. For ham er fokus og koncentration de to vigtigste egenskaber for en sejler - og dem har Kronprinsen.

»Du skal være så koncentreret. Og det er han også eminent til. Du kan ikke snakke til ham om andet end det, vi er i gang med, når vi sejler.

»Sikke et dejligt vejr, det er. Nej, nej. Det handler hele tiden om at fokusere og koncentrere sig,« siger Anders Myralf, der også kender Kronprinsen som en mand med stor selvkritik.

»Han hader at præstere dårligt. Han kan simpelthen ikke holde det ud. Det er en vindertype. Vindertyper kan simpelthen ikke holde sig selv ud, når de præsterer dårligt. Der er han også dygtig til at adskille det med at præstere dårligt og at være uheldig. Der er nemlig stor forskel. Hvis nu f.eks. masten knækker, så præsterer du dårligt. Men der er også tusind andre ting, som bare kan være uheldigt. Hvis to andre både sejler sammen, og du bliver en part af det, selvom du ikke er involveret i det. Han er god til at skelne.«

Og Kronprinsens resultater i det, som Anders Myralf sammenligner med Formel 1? De er imponerende.

»Jeg tror ikke, der er andre danskere, der har præsteret sådan nogle resultater. Der er ikke nogle danskere, der har vundet St. Tropez. Der er heller ikke nogen danskere, der har vundet Hamilton. Der er heller ikke nogen danskere, der er kommet i top fem til VM i Farr 40.«

Kronprinsen er en fan

Racerbanen i Le Mans er efterhånden halvt dansk. Det har Tom Kristensen sørget for. Med sine ni sejre i 24 timers-løbet er han kongen af den disciplin. Og på sidelinjen har han alle dage haftkKronprins Frederik, der på den ene eller anden måde har fulgt med i ikke bare Tom Kristensens bedrifter, men alle de største danske sportspræstationer.

Kronprins Frederik er nemlig sportsfan, og det er svært at finde en sportsudøver, der ikke taler godt om Kronprinsen, når de har mødt ham i omklædningsrummet, garagen eller på kajen til OL.

Læs også: ​Kronprins Frederik om udsigten til at blive konge: 'Jeg så mit liv blive slukket'

»Den episode, jeg husker bedst med Kronprinsen i forbindelse med min sport, var tilbage i 2008, hvor jeg var med til at vinde Le Mans igen. Det var et løb, hvor alle forventede, at Peugeot skulle vinde. Det var virkelig et år, hvor vi var underdog. Det var en meget stor sejr for os. Det var min ottende sejr, og Kronprinsen ønskede mig tillykke. Så forklarede han mig, at 8-tallet er det uendelige. Det var noget, jeg huskede. Sidenhen har jeg så sagt til ham, at selvom jeg er nordjyde, så var det nu meget fedt, at det blev til ni sejre. Det, syntes han var meget sjovt. Han kan godt lide, at der kommer et svar. Man skal aldrig give råd til nogen, men til sportsfolk, der kommer til at møde vores kronprins eller kommende konge: Husk altid at have et godt svar parat. Det kan han godt lide,« siger Tom Kristensen.

Tom Kristensen har cyklet med kronprins Frederik på både racercykel og mountainbike, og det er også blevet til et par runder golf sammen - blandt andet ved den danske turnering Made in Denmark. At Kronprinsen er tosset med sport, kan kongen af Le Mans altså sagtens skrive under på.

»I de her tider stiller han også spørgsmål til Kevin Magnussen, om hvordan det går i Formel 1. Han har nogle gode spørgsmål omkring ham. Første gang, jeg mødte Kronprinsen, spurgte han ind til min søn, som jeg havde med den dag. Vi fløj over til Gotland i Sverige og kørte i biler på fire hjul. Der havde han også en stor interesse,« siger Tom Kristensen, der specielt værdsætter kronprins Frederiks store nysgerrighed og ikke mindst viden, når det kommer til sport.

»Han er vanvittig allround. Jeg kan godt lide ordet ‘versatility’ på engelsk. ‘Alsidig’ på dansk. Og det er han virkelig. Han er både en guttermand, en sportsmand og dermed også en god repræsentant. Jeg tror ikke, der er nogen sportsfolk i Danmark, der ikke nikker genkendende til det - og også har taget det som et højdepunkt i deres karriere, når de har haft samtaler med Kronprinsen,« siger Tom Kristensen.

Kronprinsen er i øjenhøjde

Kronprins Frederik og Morten Stig Christensen sidder med et champagneglas hver i hånden. Det er 1998, og Kronprinsen er tæt på 30 år gammel. Solnedgangen sørger for den idyl, der skal til, og roen har sænket sig helt. Forude er gået dage med fysiske udfordringer mellem de to. Og det her er kulminationen på TV2-programmerne 'Kronprins af tiden'. Programmer, som for første gang rigtigt viste Kronprinsen, som han også kunne være, når han gjorde det, han holdt allermest af. Fysisk aktivitet.

»Han er sej. Det var ikke en traditionel konkurrence i vores program, for hvis jeg skulle have haft en chance, havde jeg nok valgt nogle elementer, der ikke alene handlede om at kravle op ad bjerge eller ride på heste eller blive kastet i vandet. Men baggrunden for det her var, at vi gerne ville møde ham, hvor han er tryg og i sit es. Det var for at vise den side af ham, som på det tidspunkt ikke var specielt kendt. Jeg tror, der var mange, der syntes, at det var dejligt at opleve den side af ham. Det var i hvert fald en kæmpe oplevelse at lave,« siger Morten Stig Christensen.

Morten Stig Christensen er tidligere landsholdsspiller i håndbold, har været vært og chef på TV2 Sporten, og nu er han direktør for Dansk Håndbold Forbund. I alle tre roller har han oplevet kronprins Frederik sammen med sporten.

»Mit indtryk er, at sporten er en oase for Kronprinsen. Det er et sted, hvor han ikke skal leve op til noget. Han hviler i sig selv der, for han har vist, hvad han kan. Det handler også om respekt og tillid til hinanden, og det er det, jeg tror, han finder der. Han har en stor passion og en stor kærlighed til kropslig aktivitet. Det er også derfor, han har dyrket så meget i sit liv,« siger Morten Stig Christensen, der mener, at det ikke bare er sporten, der gør Kronprinsen godt tilpas. Kronprinsen gør også dansk sport en tjeneste.

»Jeg tror, at Kronprinsen har betydet rigtig meget for dansk sport. Hans store interesse er også blevet bemærket i udlandet, og det er med til at skabe en dansk samhørighed. Når jeg snakker med kolleger i udlandet, spørger de til hans interesse og til hans opbakning. Det betyder meget for brandingen af dansk idræt. Og det betyder meget for de aktive herhjemme. Det kommer ikke bag på nogen, hvis de royale interesserer sig for ballet eller kunst, men her har du en folkelig ting som idræt,« siger Morten Stig Christensen.

Kronprinsen har indflydelse

De fem runde ringe. På den mørke blazer, på det grønne slips og på de rød/hvide poloer. De olympiske ringe naturligvis. Det var kronprins Frederiks forskellige uniformer under De Olympiske Lege i Rio i 2016.

Ja, kronprins Frederik er medlem af Den Internationale Olympiske Komité, men Kronprinsen sled alligevel buksebagen op på tilskuerpladsen, når han sprang op og ned af stolen i jublen over de 15 danske medaljer. I den brasilianske sol var også daværende kulturminister Bertel Haarder til stede, og han kender kronprins Frederik gennem et langt politisk liv.

»Jeg tror, han nyder at vise, at han kan andet end at være til pynt. Det forstår jeg minsandten godt, at han gerne vil,« siger Bertel Haarder og uddyber.

»Som kronprins kan man ikke undgå at blive brugt som kransekagefigur. Man kan ikke undgå at være med til alle mulige formelle begivenheder, hvor man bare skal være der og ikke skal yde andet end at være flink og forekommende. Det er selvfølgelig også derfor, han gerne ville være med i ledelsen i IOC - den internationale olympiske komite. For der skulle han jo udføre en slags rigtigt arbejde på lige fod med alle andre,« mener Bertel Haarder.

Kronprins Frederiks medlemskab af IOC har ikke været uden kritisk lys. Der har været modstandere, som har ment, at Kronprinsen ikke kunne varetage jobbet, hvis han samtidig skulle videreføre den kongelige tradition med ikke at udtale sig politisk. Men Bertel Haarder er ikke en af modstanderne. Tværtimod.

»Jeg kan huske, at jeg tilskyndede til det. Jeg syntes, det var en god idé, mens mange andre syntes, at det var en dårlig idé. Når man er i den situation, at man bliver brugt som kransekagefigur, vil man gerne yde noget, og det er det, han har gjort som sportsmand. Han har vandret over indlandsisen, han har kørt i hundeslæde, han har sovet i frost på jorden. Da han var ung, mødte han jo sommetider op med barkede næver, som om han var en gammel bondemand. Det får man jo, når man arbejder med de bare næver i frost og kulde. Det kunne jeg godt kende,« siger Bertel Haarder.