Der var drama næsten lige fra start, da opgøret mellem FC København og Brøndby blev fløjtet i gang søndag eftermiddag.
Efter bare seks minutter bragte gæsterne fra Vestegnen sig i front efter en stor fejl i FCK-forsvaret.
Ikke længe efter svarede FCK dog igen, da de blev tilkendt et straffespark. Robert Skov sparkede og scorede, men skulle hans mål i virkligeden have været annulleret?
Der var store appeller fra Brøndbys spillere, der indikerede over for dommeren, at Robert Skov ramte bolden to gange i straffesparkssituationen.
Var det tilfældet, skulle målet have været underkendt, men dommer Mads Kristoffer Kristoffersen lod målet stå. TV-billeder viste efterfølgende, at Skov rørte bolden to gange.
Øverst i artiklen kan du se situationen og selv vurdere det.
Med en sejr over Brøndby vinder FCK det danske mesterskab, uafhængigt af, hvad opgøret mellem OB og FC Midtjylland søndag aften ender.
Du kan følge derbyet live her på BT.dk.