Ingen sportskampe, ingen koncerter, ingen filmindspilninger.

Verden står stille midt i coronakrisen. Mange store stjerner inden for sportens, musikkens og filmens verden har dog valgt at hjælpe til på deres egen måde, mens de ikke har så meget at lave: Ved at donere millioner af kroner.

Her er et overblik over, hvordan mange kendisser har støttet velgørende formål. Vi lægger ud med fodboldfolket:

  • Cristiano Ronaldo, Juventus, og hans Jorge Mendes: De har tilsammen doneret 1 million euro (7,5 millioner kroner) til tre hospitalsafdelinger i Portugal. Hospitalerne har selv bekræftet donationen.
  • Lionel Messi, FC Barcelona: Har doneret penge til Hospital Clínic de Barcelona - hospitalet har selv sagt tak for donationen på sociale medier og Mundo Deportivo mener at vide, at fodboldspilleren i alt har doneret ligeledes en million euro. En del af beløbet går også til et hospital i den argentinske hjemby, Rosario.
  • Pep Guardiola, Manchester City: Træneren har også givet en million euro (7,5 millioner kroner) til Barcelonas universitetshospital gennem Angel Soler Daniel-fonden. Det har hospitalet selv bekræftet.
  • Robert Lewandowski, Bayern München: Sammen med hustruen Anna har han givet en million euro til kampen mod coronakrisen. »Hvis vi kan hjælpe, gør vi det,« har han sagt til Bild.
  • Tyske landsholdsspillere: De har på hver deres sociale medier meldt ud, at de støtter indsamlingsportalen WirHelfen. Der skulle være tale om i alt 2,5 millioner euro (knap 18,5 millioner kroner). Samtidig har de opfordret alle tyskere til at give penge.
  • PSG: Fodboldboldklubben har selv meldt ud, at man har givet 100.000 euro (750.000 kroner) til hjælpeorganisationen Secours populaire.

I USA har flere NBA-stjerner haft en anden tilgang til donationerne midt i coronakrisen. Lige som i resten af verden bliver der heller ikke dyrket topsport, og derfor har basketballmillionærerne valgt at hjælpe de medarbejdere, der i øjeblikket ikke har noget at lave af den grund: De ansatte i arenaerne.

  • Kevin Love, Cleveland Cavaliers: Har givet 100.000 dollars (750.000 kroner) til medarbejderne i Rocket Mortgage FieldHouse.
  • Giannis Antetokounmpo, Milwaukee Bucks: Har givet 100.000 dollars til medarbejderne i Fiserv Forum Arena.
  • Zion Williamson, New Orleans Pelicans: Har lovet at dække alle lønudgifter de ansatte i Smoothie King Center i de næste 30 dage.
  • Rudy Gobert, Utah Jazz: Har givet 500.000 dollars (knap 3,5 millioner kroner) til de deltidsansatte i Vivint Smart Home Arena. Men han opførte sig også decideret uheldigt, da coronavirussen stadig var i sin spæde begyndelse i USA. Læs mere om det

Russell Wilson og Ciara.
Russell Wilson og Ciara. Foto: DANNY MOLOSHOK
Vis mere

NFL-spilleren Russell Wilson fra Seattle Seahawks og hustruen Ciara, der er popstjerne, har givet en million dollar til Food Lifeline.

NFL-spilleren JJ Watt fra Houston Texans og hustruen Kealia Ohai, der er fodboldspiller, har givet 350.000 dollars (2,5 millioner kroner) til Houston FoodBank.

Og så er der de andre stjerner, der har doneret millionbeløb midt i den krise, der har ramt mennesker over hele verden.

Ingen kommer dog i nærheden af popstjernen Rihannas generøsitet. Hun har gennem Clara Lionel-fond givet hele 5 millioner dollars (små 35 millioner kroner) til en bred vifte af organisationer som Direct Relief, Feeding America, Partners in Health, WHO og The International Rescue Committee. Det har fonden selv meldt ud.

Blake Lively og Ryan Reynolds.
Blake Lively og Ryan Reynolds. Foto: LUCAS JACKSON
Vis mere

Skuespilleren Ryan Reynolds har sammen med sin hustru, skuespilleren Blake Lively, givet 1 million dollars til Feeding America og Food Banks Canada har de meddelt via sociale medier.

Modedronningen Donatella Versace har me sin datter givet 200.000 euro til et hospital i Milano. Det har hun selv fortalt via sociale medier.

Og så er der de lidt anderledes former for økonomisk hjælp.

Som topchefen hos det amerikanske flyselskab Delta, Ed Bastian, der har valgt ikke at få udbetalt løn i de kommende seks måneder for at imødegå fyringer blandt medarbejderne. Og kaffekæden Starbucks har meldt ud, at man giver medarbejdere løn i de kommende 30 dage, selv hvis de får besked på at blive hjemme.