Lige nu er Rudy Gobert bestemt ikke en populær mand.

Natten til torsdag dansk tid kom det frem, at en spiller fra Utah Jazz er blevet smittet med corona-virus, og alle NBA-kampe er blevet aflyst. Senere blev det bekræftet, at der er tale om Gobert. Det har fået mange til tasterne efter den positive test, som følge af en joke franskmanden selv lavede på et pressemøde.

Et stunt, der lige nu går viralt, og som har gjort at der bliver sendt mange svinere i hans retning. Klippet kan ses i bunden af artiklen.

For to dage siden deltog han på et pressemøde, og her valgte han at gøre grin med den den frygtede virus ved at røre alle mikrofonerne. Han skulle også lige røre ved en optager, og det har gjort rigtig mange vrede. Her er blot et udpluk af de mange reaktioner:

  • 'Rudy Gobert rørte ved alle mikrofonerne på et pressemøde den anden dag som en joke. Nu har han coronavirus. Supender ham i fem år.'
  • 'Rudy Gobert fik virkelig NBA-sæsonen aflyst for en idiotisk joke.'
  • 'Rudy Gobert er den perfekte metafor for, hvordan amerikanere har tænkt om coronavirus. For to dage siden var det en joke. Nu er det lige udenfor.'
  • 'Rudy Gobert har fået mig til at genoverveje mine jokes.'
  • 'Jeg kan en joke om Rudy Gobert og corona, men jeg venter, for jeg tror på karma.'
  • 'Rudy Gobert burde blive smidt ud af NBA. Hans ene barbariske joke burde koste ham karrieren. Alt det NBA og holdene mister økonomisk i forhold til disse kampe burde blive betalt af ham, indtil han ikke har noget tilbage. Så kan han starte fra nul.'

Det er fra tosdag, at kampene i NBA er suspenderet med øjeblikkelig virkning indtil videre, da det kom frem, at en spiller fra Utah Jazz var blevet testet positiv for coronavirus.

'I morges blev en spiller fra Utah Jazz testet negativ for influenza. streptokokker og halsbetændelse. Symptomerne forsvandt i løbet af dagen, men for en sikkerheds skyld og i samarbejdet med NBA's medicinstab blev det besluttet at tester for COVID-19,' skrev NBA-holdet.

Resultatet af virustesten blev meddelt, kort før Utahs kamp mod Oklahoma City Thunder skulle begynde onsdag.

Kampen blev som følge af den positive test aflyst, og NBA har efterfølgende fortalt, at den smittede spiller ikke var til stede i arenaen.

Senere torsdag har Rudy Gobert lavet et længere opslag på sin Instagram-profil.

'Jeg vil gerne undskylde offentligt til alle de mennesker, jeg har bragt i fare. Da det skete, anede jeg ikke, at jeg var smittet. Jeg var uforsigtig og har ingen undskyldning. Jeg håber, at min historie kan advare andre, og få alle til at tage dette alvorligt,' skriver han.

Torsdag aften er det så også kommet frem, at Rudy Gobert har smittet sin holdkammerat Donovan Mitchell.

Det bekræfter Utah Jazz i en pressemeddelelse.