Donald Trump har ikke meget til overs for Nikes nyeste reklamefremstød.

»Jeg synes, at det er et forfærdeligt budskab og et budskab, der ikke burde være blevet sendt,« siger den amerikanske præsident om kampagnen ifølge CNN:

»Det er ingen grund til at gøre det.«

I forbindelse med 30-året for Nike-sloganet 'Just Do it' har sporttøjsfabrikanten lavet en kampagne med den omstridte NFL-quarterback Colin Kaepernick.

'Tro på noget.Også selv om det betyder, at du må ofre alt,' lyder det i annoncen med et close-up-billede af footballspilleren.

Colin Kaepernick blev en omstridt skikkelse i amerikansk sport, fordi han i 2016 begyndte at knæle inden NFL-kampene, mens nationalsangen blev afspillet. Det skete som en protest mod racisme og social ulighed i det amerikanske samfund.

Det skabte stor opmærksomhed, og sportsstjernen har lige siden fået stor kritik - ikke mindst fra Donald Trump - og Colin Kaepernick er i dag uønsket i NFL.

På trods af kritikken siger Donald Trump i dag også således:

(FILES) This file photo taken on December 18, 2016 shows Colin Kaepernick #7 of the San Francisco 49ers looking on from the sidelines during the second half against the Atlanta Falcons at the Georgia Dome in Atlanta, Georgia. Former San Francisco 49ers quarterback Colin Kaepernick, an NFL free agent who last year began the kneeling protest during US anthems that became a major controversy, has filed a collusion grievance against the NFL, according to multiple reports on October 15, 2017. / AFP PHOTO / GETTY IMAGES NORTH AMERICA / Scott Cunningham
(FILES) This file photo taken on December 18, 2016 shows Colin Kaepernick #7 of the San Francisco 49ers looking on from the sidelines during the second half against the Atlanta Falcons at the Georgia Dome in Atlanta, Georgia. Former San Francisco 49ers quarterback Colin Kaepernick, an NFL free agent who last year began the kneeling protest during US anthems that became a major controversy, has filed a collusion grievance against the NFL, according to multiple reports on October 15, 2017. / AFP PHOTO / GETTY IMAGES NORTH AMERICA / Scott Cunningham SCOTT CUNNINGHAM

»Selv om jeg i høj grad er uenig med Colin Kaepernick-reklamen, så handler det om alt det, som dette land står for. At du har frihed til at gøre ting, som andre folk ikke synes, at du skal gøre. Men personligt er jeg i den modsatte grøft,« siger Donald Trump.

Efter at Nike har offentliggjort reklamefremstødet, har der floreret videoer på sociale medier, hvor folk brænder deres Nike-udstyr i protest mod kampagnen.

Den amerikanske sportstøjsgigant Nike har også fået en lussing på børsen, hvor aktierne faldt med knap fire procent på det amerikanske aktieindeks ved åbningen i går.