Arbejdet med antidoping fungerer i store dele af verden, men det betyder langt fra, at målstregen er krydset.

Det mener den danske direktør i Anti Doping Danmark, Michael Ask.

Udover direktør i Anti Doping Danmark kan Michael Ask nu også skrive posten som præsident for de nationale antidopingorganisationer, iNADO, på sit cv.

Med sin nye titel er Michael Ask derfor klar til at gå i ringen for at optimere samarbejdet yderligere omkring antidoping på tværs af lande.

Michael Ask har været direktør i Anti Doping Danmark siden 2015.
Michael Ask har været direktør i Anti Doping Danmark siden 2015. Asger Ladefoged

»På et generelt plan er arbejdet med antidoping i fremgang. Den er særdeles god i den vestlige del af verdenen, men der er stadig et stykke arbejde. Der er andre dele af verdenen, hvor man har lidt eller intet arbejde med antidoping. Det er det, vi skal arbejde med,« fortæller Michael Ask til B.T.

Michael Ask nævner Afrika som et eksempel på, hvor arbejdet med antidoping i ikke fungerer. Flere lande mangler simpelthen ressourcer.

Det er det, der skal gøres noget ved, mener Michael Ask og peger på et tættere samarbejde mellem iNADO og World Anti-Doping Agency (Wada, red.) som løsningen hertil.

»Wada ligger inde med en masse informationer og data om, hvordan landene klarer sig rundt om i verden. Det har vi også brug at vide til at finde ud af, hvor skoen trykker. Wada har til gengæld ikke har mange ressourcer til at gå ud og lave hjælpeprogrammer til de lande, der har behov for det.«

iNADO er en organisation, hvor der samarbejdes mellem nationale antidopinginstitutioner. De grønne er de lande, der er med i iNADO, mens de hvide ikke er. Foto: iNADO.
iNADO er en organisation, hvor der samarbejdes mellem nationale antidopinginstitutioner. De grønne er de lande, der er med i iNADO, mens de hvide ikke er. Foto: iNADO. Sebastian Døssing Spangtoft

»Det har vi til gengæld. Hvis et land i Afrika har behov for hjælp til en bestemt uddannelse eller dopingekspertise i en måned for efterfølgende at køre videre selv, kunne vi (iNADO, red.) sende en mand afsted, hvor Wada så kan bidrage med deres økonomi og viden.«

Arbejdet fungerer i vesten

I begyndelse af 2019 begyndte en dopingskandale at fylde på dagsordnen.

Skandalen begyndte i Østrig i skisporten, hvor en atlet blev taget i færd med at bloddope sig selv. Siden er antallet af bloddopede atleter eksplderet og tæller nu 21.

Skandalen viser dog et billede af, at arbejdet med antidoping fungerer i Vesten, mener Michael Ask.

Cykelrytteren Stefan Denifl er en af de 21 atleter, der har indrømmet brug af doping i 2019.
Cykelrytteren Stefan Denifl er en af de 21 atleter, der har indrømmet brug af doping i 2019. JOSE JORDAN

»Selvom man har et godt arbejde med antidoping, som Østrig har, er der jo ingen garanti for, at ingen vil dope sig. Derfor kan man også spørge, om man overhovedet var kommet til bunds i sagen, hvis det var foregået i et land uden et godt antidopingarbejde.«

»Doping vil ske i fremtiden, men jeg synes, at opklaringen af den omtalte dopingskandalen viser, at der foregår et godt arbejde med antidopingi Vesten.«

»Ønskescenariet er selvfølgelig ingen doping, men det synes ikke særlig realistisk. Men som sagt; vi arbejder på tværs af landene for at forhindre det,« siger Michael Ask.

iNADO og Wada har aftalt tale nærmere om fremtidens samarbejde på et møde i juni.