Først var der stor postyr over et billede. Så spillede de alligevel. Nu er alt aflyst.

'Det internationale skakforbund kan ikke fortsætte med turneringen uden at kunne garantere en sikker og rettidig hjemrejse for spillere og ledere,« lyder det i en officiel udtalelse fra for forbundets præsident, Arkady Dvorkovich.

Det har på mange måder været en turbulent uge for verdens bedste skakspillere i Jektarinburg, der på trods af den verdenomspændende coronakrise blev sat i gang tirsdag.

Men til sidst nåede der altså kun at blive spillede syv runder af kandidat-turneringen, der skulle afgøre, hvem der skal udfordre den norske verdensmester Magnus Carlsen senere på året.

Sådan så der ud ved åbningsceremonien. Bemærk kvinden i forreste række yderst til højre med ansigtsmasken.
Sådan så der ud ved åbningsceremonien. Bemærk kvinden i forreste række yderst til højre med ansigtsmasken. FIDE

Allerede mandag begyndte balladen. Det skete det, da Det internationale skakforbund (FIDE) offentliggjort et foto fra åbningsceremonien.

Her kunne man se en tæt pakket sal, hvilket på ingen måde stemte overens med de drastiske tiltag om at holde afstand til hinanden, som coronaopandemien har udløst i mange lande. Kritikken væltede ind fra mange sider.

Skakforbundet undskyldte sig dog med, at der endnu ikke var de store udbrud eller forholdsregler i Rusland, hvor turneringen blev afholdt. Og derfor ville turneringen køre videre som planlagt.

Flere skakspillerne var dog ikke tage i ed i forhold til den holdning

Spillerne tog deres forholdsregler undervejs. Her hilser Ian Nepomniachtchi og Alexander Grischuk på hinanden inden deres kamp i anden runde.
Spillerne tog deres forholdsregler undervejs. Her hilser Ian Nepomniachtchi og Alexander Grischuk på hinanden inden deres kamp i anden runde. FIDE

»Stemningen er helt forfærdelig. Alle gå rundt med masker, og der er masser af sikkerhedsfolk. Jeg vil helst ikke spille, og jeg vil helst ikke befinde mig her,« sagde den russiske skakspiller Aleksander Grischuk tidligere på ugen:

»Det er ikke tilfældigt, at vi er det eneste sportsarrangement, som stadig er i gang. Alt andet er stoppet. Jeg synes, at turneringen bude aflyses og udsættes.«

Hollandske Anish Giri tog situationen fra en mere humoristisk side.

»Faktisk er problemet, at du skal til lægen to gange om dagen, hvor du får at vide, at du ikke har feber eller problemer med halsen, men lægen fortæller ikke, at du spiller idiotisk og, at det er noget alvorligt galt med din hjerne,« har han udtalt tidligere på ugen.

Håndspritten er også i brug.
Håndspritten er også i brug. FIDE

Men turneringen blev altså aflyst torsdag morgen, fordi Rusland var begyndt at lukke luftrummet ned.

Og torsdag aften tæt på midnat kom FIDE med en opdatering, hvori det fremgår, at deltagerne i løbet af dagen havde forladt byen via Moskva og Rotterdam.

'Det er vores håb, at vi snart kan genforenes under bedre omstændigheder,' lyder det fra FIDE.

Kandidatturneringen i Jektarinburg skulle have kørt frem til 4. april. Det vides endnu ikke, hvornår den i stedet vil blive spillet færdig.