Chok-nederlag: Magnus Carlsen taber til hollænder


Anish Giri tog først pegefingeren op foran munden for at tysse på sin modstander.
Bagefter fejrede han sin højst uventede sejr med et par akavede hop med armene i vejret.
Han havde nemlig lige besejret verdens bedste skakspiller, norske Magnus Carlsen.
Du kan se Giris reaktion i tweetet i bunden af artiklen.

Kampen var på papiret meget ulige. Bare ikke i Giris favør.
Inden kampen gav en Giri-sejr således pengene 13 gange igen hos en spiludbyder, mens oddset lød på 1,15 for en Carlsen-sejr.
Men Giri overraskede og slog verdensmesteren. Det gjorde han på trods af, at Carlsen inden opgøret havde vundet sine fire første – modsat Giri, der havde tabt alle sine, og dermed var uden chance for at gå videre til semifinalerne i Magnus Carlsen Invitational-turneringen.
Det er kun knap 10 dage siden, at den norske verdensstjerne led et andet overraskende nederlag. Da tabte han til den kun 16-årige skakkomet Alireza Firouzja.