Der er dømt babylykke hos den danske skiløber Laila Friis-Salling.
For den 36-årige atlet er nemlig blevet mor for anden gang, da hun natten til fredag fødte en lille dreng.
Det afslører hun i et opslag på Instagram, hvor hun har delt et billede af den nyfødtes hånd.
'Velkommen, lille skat,' skriver OL-skiløberen i opslaget, mens hendes bedre halvdel, modellen Mads Madsen, også har delt samme billede på det sociale medie.
'Fars dreng,' skriver han efterfulgt af fødselstidspunktet.
Det er kendisparrets andet barn sammen, efter de for første gang blev forældre sidste år til en lille pige, Madeleine, der kom til verden i april.
Parret har været sammen siden 2018, og allerede året efter gik Mads Madsen på knæ og friede til den danske freestyle-skiløber.
Svaret var da også hurtigt et rungende 'ja' fra Laila Friis-Salling, lød det dengang.
Laila Friis-Salling repræsenterede Danmark ved vinter OL i 2018, men hun er dog ikke kun dansk. For hun er nemlig født og opvokset på Grønland.
Udover at være skiløber kan hun også kalde sig milliardærarving, da hun er datter af hovedaktionæren i Polar Seafood Greenland, Jens Salling.
Han blev i 2016 blev vurderet af Berlingske Business til at have en formue på omkring 1,4 milliarder kroner.