Jeg synes, at Jesper Jensen er det rigtige valg som dansk landstræner.
Han er fagligt dygtig, bliver rost for sin mandskabspleje og har i det hele taget imponeret med sine resultater i Team Esbjerg.
I en stor håndboldnation som Danmark mener jeg, at landstræneren skal være dansk – og ud fra det kriterium findes der ikke bedre kandidater end Jesper Jensen.
Men jeg synes bestemt også, at der er nogle faldgruber i ansættelsen.
For både landstræneren selv og Dansk Håndbold Forbund har gjort sig selv sårbare ved at lade ham fortsætte i Team Esbjerg og dermed dobbeltjobbe.
Og eftersom parterne har fået indført en klausul, der tillader dem at rive den treårige kontrakt over allerede efter EM i december, så kunne noget indikere, at de også godt selv ved, at det ikke er den helt ideelle konstruktion.
Det giver ret beset Jesper Jensen en prøveperiode på 10 måneder, hvor han skal vise, at han kan finde ud af at dobbeltjobbe uden at gøre i nælderne. Der kan man vel godt tale om, at han har fået sat pistolen for panden fra start.
Og så er jeg en smule i tvivl om, hvorvidt Jesper Jensen egentlig helt er klar over, hvad han er gået ind til.
Vi skal huske på, at Nikolaj Jacobsen har fortalt, hvordan han var ved at gå ned med stress, da han dobbeltjobbede i en periode. Det vidner om en arbejdsbyrde, som ikke er sund i længden.
Derudover er det ingen hemmelighed, at knivene sidder løst i dansk kvindehåndbold, og vær sikker på, at hvis der er den mindste mulighed for at kritisere Jesper Jensen for at have interessekonflikter, forkert fokus eller udøve magtmisbrug – ja, så skal kritikken nok komme.
Nu er mit helt klare indtryk af Jesper Jensen, at det er voldsomt vanskeligt at opdrive et mere ordentligt menneske, så jeg kan slet ikke forestille mig, at han forfalder til den slags.
Men med den historik, der er i dansk damehåndbold, så udelukker det ikke, at kritikken bliver lanceret alligevel.
Derudover vil fokus på hans opførsel og udtalelser i forbindelse med Team Esbjergs kampe eksplodere. Samtidig venter en slutrunde på hjemmebane som den første alvorlige opgave; større pres kan man ikke blive udsat for som landstræner.
Der er altså mere end rigeligt, som Jesper Jensen kommer til at skulle forholde sig til ud over sit 'normale' fuldtidsjob i Esbjerg, hvor han kæmper om DM-guld og Champions League-succes.
Det stiller store krav til en stadig forholdsvis ung træner, som ikke tidligere har været i nærheden af at skulle håndtere det pres og den opmærksomhed, der nu bliver hans dagligdag.
Lad mig understrege, at jeg er optimst – men det vil være naivt at ignorere de udfordringer, som venter både Jesper Jensen og DHF.
