Nummerpiger er 'ubrugelige' og gør ikke andet end at 'distrahere'.

Sådan lød den opsigtvækkende melding fra UFC-legenden Khabib Nurmagomedov på et pressemøde i sidste uge.

Udtalelsen vækker vrede hos Sara Beverley Jones, der selv har været nummerpige og i dag har virksomheden SBJ Management, der tilbyder nummerpiger til events.

»Det virker absurd for mig, fordi pigerne går kun ind i ringen, når der er pause mellem runderne. Så de distraherer ikke fra den kamp, der er i gang.« siger Sara Beverley Jones til Daily Star.

CHRISTOPHER PIKE

I 2018 droppede både formel 1 og dart at have showkvinder til sportsstævner. Nummerpiger er dog stadig til stede under kampsportsevents, og det er Sara Beverley Jones glad for.

»Det er et rigtig godt job og et godt job at have ved siden af. En del kvinder nyder det. Jeg kender en masse ringpiger, der føler sig meget heldige for, at de har muligheden for at arbejde under store events,« siger hun.

Det ændrer dog ikke på Nurmagomedovs holdning.

Han påpeger, at man bare kan vise på en skærm, hvilken runde man er nået til. Desuden tror han, at tilskuerne kigger på de letpåklædte kvinder frem for, hvilket nummer der står på tavlen.

»Jeg tager til Fight Night og sidder med min far. Jeg føler, at det er ukomfortabelt at sidde med ham,« siger Nurmagomedov.

Khabib Nurmagomedov har indstillet sin aktive karriere i 2021. Sara Beverley Jones stoppede oprindeligt med at være nummerpige for seks år siden, men hun deltager alligevel hist og her til events.