Efter kaos-koncert: Smukfest lukker færre gæster ind - og sætter prisen op
Ti gæster blev klemt og to besvimede tidligere i år til en Minds of 99-koncert på Smukfest. Næste år bliver der lukket færre ind.

Ti gæster blev klemt og to besvimede tidligere i år til en Minds of 99-koncert på Smukfest. Næste år bliver der lukket færre ind.

Der var lagt op til en fest, men lørdagen på Smukfest endte i 2026 med kaos.
Ti gæster blev blandt andet klemt under en Minds of 99-koncert, hvor to af dem besvimede.
Festivalen mødte efterfølgende kritik omkring sikkerheden fra flere sider.
Nu tager Smukfest konsekvensen og lukker 2.000 færre gæster ind lørdag næste år, hvor der plejer at være allerflest på festivalpladsen, skriver DR.
»Vi tilpasser også de fysiske rammer, vi ser på programlægning, vi arbejder med samspillet mellem vores scener, alt der kan skabe et bedre flow på vores plads. Det skal samlet bidrage til en tryg oplevelse i bøgeskoven – også ved de største koncerter,« siger talsperson og indholdschef Trine Bang, til mediet.
Tiltaget skal ifølge talspersonen være med til at give gæsterne den bedst mulige oplevelse.
Ifølge festivalen var problemerne til den omtalte koncert ikke antallet af publikummer - men et uheldigt sammenfald af flere andre faktorer.
Alligevel bliver der altså i 2027 sat 2.000 færre dagsbilletter til salg i forhold til sidste år.
Til gengæld er prisen på et partout-armbånd sat op med 200 kroner sammenlignet med sidste år, så det nu koster 3.895 kroner, fremgår det af festivalens hjemmeside.